Historie: 8 historiske personligheder, der har formet Tyrkiet
Tyrkiets historie er fyldt med markante personligheder, som har sat deres præg på landet og i flere tilfælde også på verdenshistorien.
I denne artikel ser vi nærmere på otte af dem: Mustafa Kemal Atatürk, Mimar Sinan, Fatih Sultan Mehmet, Mevlana Celaleddin Rumi, Nasreddin Hoca, Hürrem Sultan, Kösem Sultan og Alaeddin Keykubad I.
De levede i vidt forskellige perioder og kan ikke alle betegnes som tyrkere i moderne national forstand. Fælles for dem er derimod, at deres historier er tæt forbundet med Anatolien, Det Osmanniske Rige eller den moderne Republik Tyrkiet.
For Alanya er især Alaeddin Keykubad vigtig. Flere af byens største seværdigheder stammer direkte fra hans regeringstid, og mere end 800 år senere er hans aftryk stadig en synlig del af byen.
Her ser vi nærmere på otte historiske personligheder, hvis navne stadig fylder meget i Tyrkiets historie og kultur.

Mustafa Kemal Atatürk
Mustafa Kemal Atatürk (1881–1938) var grundlæggeren af Republikken Tyrkiet og landets første præsident.
Mustafa Kemal blev født i Thessaloniki, som dengang var en del af Det Osmanniske Rige. Han gjorde karriere som officer og blev især kendt for sin rolle under slagene ved Gallipoli under Første Verdenskrig.
Efter Det Osmanniske Riges nederlag og de allieredes besættelse indledte Mustafa Kemal den tyrkiske nationale modstandsbevægelse. Den 19. maj 1919 ankom han til Samsun, en dato der i dag regnes som en vigtig milepæl i begyndelsen på den tyrkiske uafhængighedskrig.
Efter flere års krig blev Republikken Tyrkiet udråbt den 29. oktober 1923, og Mustafa Kemal blev landets første præsident.
Atatürk gennemførte efterfølgende omfattende reformer af det tyrkiske samfund. Sultanatet var allerede blevet afskaffet i 1922, og kalifatet blev afskaffet i 1924. Det latinske alfabet erstattede i 1928 det osmannisk-tyrkiske alfabet baseret på arabisk skrift, og en række reformer ændrede blandt andet uddannelsessystemet, lovgivningen og kvinders juridiske og politiske rettigheder.
I 1934 blev tyrkere ved lov pålagt at tage faste efternavne. Mustafa Kemal fik selv efternavnet Atatürk, som betyder omtrent “tyrkernes fader”.
Kvinder fik stemmeret ved lokalvalg i 1930 og fuld stemmeret og valgbarhed til parlamentet i 1934.
Atatürk døde den 10. november 1938. Hvert år præcis kl. 09.05 den 10. november mindes han over hele Tyrkiet. Hvis du vil læse hele Atatürk biografi, så har vi skrevet den med årstal her.
Atatürk har også en særlig forbindelse til Alanya. Han besøgte byen i 1935, og huset, hvor han opholdt sig, fungerer i dag som Atatürks husmuseum i Alanya.
Læs også: Da Atatürk besøgte Alanya og byen fik sit navn.

Alaeddin Keykubad I – sultanen der forandrede Alanya
For Alanyas historie er der næppe nogen middelalderlig hersker, der er vigtigere end den seldsjukkiske sultan Alaeddin Keykubad I.
Han regerede Sultanatet Rum fra 1220 til 1237 og regnes for en af de mest magtfulde seldsjukkiske herskere i Anatolien.
I 1221 erobrede Alaeddin Keykubad borgen i Alanya, der dengang var kendt som Kalonoros og blev kontrolleret af den lokale hersker Kyr Vart.
Efter erobringen blev byen knyttet tæt til sultanen. Navnet Alaiye blev taget i brug og var byens navn gennem århundreder, indtil det i republikkens tid blev ændret til Alanya.
Keykubad gjorde Alaiye til en vigtig seldsjukkisk havne- og fæstningsby ved Middelhavet.
Det er derfor under hans regeringstid, at flere af Alanyas mest berømte historiske bygningsværker blev opført.
Red Tower blev opført i 1226, og kort efter blev det store seldsjukkiske skibsværft, Tersane, anlagt ved siden af. Sammen med borgens forsvarsværker gav de seldsjukkerne en stærk flådebase ved Middelhavet.
Alaeddin Keykubad udbyggede desuden Alanya Borg betydeligt. Store dele af de mure, tårne, cisterner og andre seldsjukkiske bygningsværker, man stadig kan opleve på borgklippen, stammer fra denne periode.
Handel var også afgørende for sultanen. Han styrkede handelsruterne gennem Anatolien og lod karavanseraier opføre, hvor handelsrejsende og deres dyr kunne overnatte sikkert.
Et af dem er Alara Han, som ligger ved Alara-floden vest for Alanya. Karavanseraien blev opført i 1231 på handelsruten mellem Alanya og det indre Anatolien og kan stadig besøges. Han stod også bag byggeriet af Alara borgen.
Alaeddin Keykubad giftede sig med Hunat Hatun, som beskrives som datter af Kyr Vart, herskeren over Alanya før den seldsjukkiske erobring.
Alaeddin Keykubad døde i Kayseri i 1237. Kilderne fortæller traditionelt, at han blev forgiftet under et festmåltid, men omstændighederne omkring hans død er ikke fuldstændigt klarlagt.
Hans regeringstid betragtes ofte som et højdepunkt for Sultanatet Rum.

Mimar Sinan
Mimar Sinan var Det Osmanniske Riges mest berømte arkitekt og satte et enormt aftryk på den osmanniske arkitektur.
Sinan levede omkring 1490–1588 og blev født i området omkring Kayseri i det centrale Anatolien. De præcise oplysninger om hans familie og etniske oprindelse er omdiskuterede, og derfor er det mest korrekt at beskrive ham som osmannisk arkitekt.
Som ung blev Sinan optaget i det osmanniske militærsystem og gjorde tjeneste i janitsharkorpset. Han deltog i militære felttog i forskellige dele af riget, hvor han fik erfaring med blandt andet konstruktion af broer, befæstninger og andre bygningsværker.
Senere blev han udnævnt til chefarkitekt for det osmanniske hof og arbejdede under tre sultaner: Süleyman den Prægtige, Selim II og Murad III.
Sinan og hans værksted stod bag eller havde ansvar for flere hundrede bygningsprojekter, blandt andet moskéer, broer, hamamer, mausoleer, skoler, hospitaler og vandanlæg.
Blandt hans mest berømte værker er Şehzade-moskéen og Süleymaniye-moskéen i Istanbul samt Selimiye-moskéen i Edirne.
Sinan betragtede selv Selimiye-moskéen som sit mesterværk. Moskéen og dens bygningskompleks blev i 2011 optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Sinans arkitektur fik stor betydning for udviklingen af den klassiske osmanniske byggestil, og hans indflydelse kan stadig ses i moskéer over hele Tyrkiet.

Fatih Sultan Mehmet – sultanen der erobrede Konstantinopel
Mehmet II (1432–1481), bedre kendt som Fatih Sultan Mehmet eller Mehmet Erobreren, er en af de mest berømte sultaner i Det Osmanniske Riges historie.
Han blev født den 30. marts 1432 i Edirne som søn af Sultan Murad II og Hüma Hatun. Han fik en omfattende uddannelse og studerede både islamisk lærdom, historie, litteratur og sprog. Ifølge samtidige og senere kilder beherskede han flere sprog.
Mehmet blev første gang sultan allerede som 12-årig i 1444, men hans første regeringsperiode blev kort. I 1451 overtog han igen tronen, denne gang som 19-årig.
Kun to år senere skrev han sig ind i verdenshistorien.
Den 29. maj 1453 erobrede hans osmanniske hær Konstantinopel efter en belejring, der varede knap to måneder. Dermed sluttede Det Byzantinske Riges mere end 1.000 år lange historie, og Mehmet fik tilnavnet Fatih, som betyder “erobreren”.
Mehmet II deltog gennem sin regeringstid i talrige militære felttog, og under ham udvidede Det Osmanniske Rige sig betydeligt på Balkan og i Anatolien. Han erobrede blandt andet områder i Serbien og Bosnien og besejrede i 1461 Kejserriget Trebizond ved Sortehavet, den sidste større byzantinske efterfølgerstat.
Men hans ambition var ikke kun at erobre. Efter indtagelsen af Konstantinopel begyndte en omfattende genopbygning og genbefolkning af byen. Mehmet ønskede at gøre den til en stor politisk, kommerciel og kulturel hovedstad.
Han tilskyndede mennesker fra forskellige befolkningsgrupper til at bosætte sig i byen. Den græsk-ortodokse kirke fortsatte under et genetableret patriarkat, ligesom byen havde armenske kristne og en betydelig jødisk befolkning.
Det skal dog ses i datidens sammenhæng. Ikke-muslimer havde mulighed for at praktisere deres religion, men havde ikke samme juridiske og skattemæssige status som muslimske undersåtter.
Mehmet II interesserede sig desuden for kunst, videnskab og litteratur og samlede både muslimske og europæiske lærde og kunstnere omkring sit hof. Den italienske renæssancemaler Gentile Bellini malede eksempelvis det berømte portræt af sultanen.
Mehmet II døde den 3. maj 1481 under forberedelserne til endnu et militært felttog. Han blev begravet ved Fatih-moskéen i Istanbul.
Historien om erobringen af Konstantinopel og Mehmet II fortælles blandt andet i Netflix-serien Rise of Empires: Ottoman.
Læs også: Verdens 2. ældste økse fundet i Antalya, Tyrkiet

Mevlana Celaleddin Rumi
Mevlana Celaleddin Rumi (1207–1273) var digter, islamisk lærd og sufistisk mystiker. Hans værker læses stadig over hele verden mere end 750 år efter hans død.
Rumi blev født i 1207 i Balkh-regionen, som i dag ligger i Afghanistan. Han er derfor ikke “tyrkisk” i moderne national forstand, men hans liv blev tæt knyttet til Anatolien og især Konya.
Hans familie forlod Centralasien, mens Rumi var barn, og efter en længere rejse slog familien sig til sidst ned i Konya, som dengang var hovedstad i det seldsjukkiske Sultanat Rum.
Her blev Rumi en fremtrædende religiøs lærer.
Et afgørende vendepunkt i hans liv kom, da han omkring 1244 mødte den mystiske vandrende dervish Shams fra Tabriz. Deres intense åndelige venskab fik stor betydning for Rumis senere poesi og filosofi.
Rumi skrev hovedsageligt på persisk. Hans mest berømte værk er Masnavi, et omfattende poetisk værk på omkring 26.000 vers, som regnes blandt den persiske litteraturs vigtigste værker.
Rumi døde i Konya den 17. december 1273.
Efter hans død udviklede hans tilhængere den sufistiske Mevlevi-orden, som i dag især forbindes med de berømte hvirvlende dervisher.
Hvert år i december afholdes Şeb-i Arus-ceremonierne i Konya til minde om Rumi. Navnet betyder “bryllupsnatten” og henviser i Rumis filosofi til døden som genforeningen med Gud.
Den ceremonielle Mevlevi Sema-tradition er i dag optaget på UNESCOs liste over menneskehedens immaterielle kulturarv. Læs mere om Teas oplevelse ved festivalen her.

Nasreddin Hoca
Nasreddin Hoca er en af den tyrkiske og anatolske folkekulturs mest kendte skikkelser.
Ifølge den traditionelle fortælling levede Nasreddin Hoca i Anatolien i 1200-tallet. Han forbindes især med Akşehir i det nuværende Konya-provins, hvor hans gravsted findes.
Hvor meget man med sikkerhed ved om den historiske Nasreddin, er dog begrænset. Gennem århundreder er fortællinger fra forskellige områder blevet knyttet til hans navn, og personen Nasreddin Hoca befinder sig derfor et sted mellem historie og folketradition.
Han er hovedperson i hundredvis af korte, humoristiske historier og anekdoter. Historierne virker ofte meget enkle, men indeholder gerne en pointe om menneskelig adfærd, samfundet, religion eller almindelig sund fornuft.
Et af de mest genkendelige billeder af Nasreddin Hoca viser ham siddende baglæns på sit æsel.
Fortællingerne om ham findes langt uden for det moderne Tyrkiet og kendes i forskellige versioner på Balkan, i Kaukasus, Centralasien, Mellemøsten og dele af Asien.
Nasreddin Hoca er dermed ikke kun en tyrkisk kulturfigur, men en del af en langt større fælles fortælletradition.
I 2022 blev traditionen omkring fortællingen af Nasreddin Hoca-anekdoter optaget på UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv som en fælles kulturtradition for flere lande.
Alanya.dk har oversat flere af Nasreddin Hoca historierne, som du kan læse her.

Hürrem Sultan – kvinden der ændrede det osmanniske hof
Hürrem Sultan (ca. 1500/1505–1558) blev en af de mest indflydelsesrige kvinder i Det Osmanniske Riges historie. I Europa er hun ofte kendt som Roxelana.
Hendes tidlige liv er ikke dokumenteret med sikkerhed. Hun menes at være blevet født i Ruthenien, i et område der i dag ligger i Ukraine, og kom som ung til det osmanniske hof som slave.
I Topkapı-paladsets harem fik hun navnet Hürrem, der kan oversættes med “den muntre” eller “den glade”.
Hun tiltrak sig Sultan Süleyman den Prægtiges opmærksomhed og blev hans partner. Deres forhold udviklede sig på en måde, der brød med flere af det osmanniske dynastis etablerede traditioner.
Süleyman frigav hende og giftede sig med hende. Det var højst usædvanligt for en regerende osmannisk sultan at indgå et formelt ægteskab med en tidligere konkubine.
Hürrem blev samtidig politisk indflydelsesrig. Den bevarede korrespondance mellem hende og Süleyman viser, at de diskuterede både personlige og politiske spørgsmål, når sultanen befandt sig på militære felttog.
Hun fik fem sønner og en datter med Süleyman. Deres søn Selim overtog senere tronen som Sultan Selim II.
Hürrem brugte også sin position på store velgørende byggeprojekter. Hun finansierede blandt andet moskéer, skoler, offentlige køkkener, hamamer og hospitaler.
Hun døde den 15. april 1558, otte år før Süleyman den Prægtige.
Hürrem forbindes med begyndelsen på den periode i osmannisk historie, som senere er blevet kaldt Kvinders Sultanat, hvor kvinder fra den kejserlige familie fik betydelig politisk indflydelse.

Kösem Sultan – en af Osmannerrigets mest magtfulde kvinder
Kösem Sultan (ca. 1589–1651) opnåede en politisk magt, som meget få kvinder havde haft i Det Osmanniske Rige.
Hendes oprindelse er ikke fuldstændigt dokumenteret. Europæiske kilder har ofte beskrevet hende som græskfødt, mens forskellige fortællinger har givet hende navne som Anastasia. Meget af historien om hendes barndom er dog usikker.
Som ung kom hun til Sultan Ahmed I’s harem og fik navnet Mahpeyker. Senere blev hun kendt som Kösem.
Hun blev en af Ahmed I’s vigtigste partnere og mor til flere af hans børn, heriblandt de senere sultaner Murad IV og Ibrahim I.
Det var især gennem sine børn og børnebørn, at Kösem opnåede sin ekstraordinære politiske position.
Da hendes søn Murad IV blev sultan i 1623 som blot 11-årig, fungerede Kösem i praksis som regent i den første del af hans regeringstid. Hun deltog dermed direkte i ledelsen af Det Osmanniske Rige.
Hun blev senere Valide Sultan, titlen for den regerende sultans mor og en af de højeste positioner, en kvinde kunne have ved det osmanniske hof.
Efter Murad IV fulgte hendes anden søn Ibrahim I på tronen. Da han blev afsat i 1648, blev Kösems barnebarn Mehmed IV sultan som barn, og Kösem fik igen en central rolle omkring regeringsmagten.
Dermed havde hun politisk indflydelse under flere generationer af den osmanniske kongefamilie.
Magtspillet ved hoffet blev til sidst også hendes undergang. I 1651 blev Kösem Sultan dræbt i Topkapı-paladset under en magtkamp, der blandt andet involverede hendes svigerdatter Turhan Sultan.
Kösem er i dag en af de personer, der tydeligst illustrerer, hvor stor politisk indflydelse kvinder kunne opnå ved det osmanniske hof i den periode, ligesom Hürrem Sultan.
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Tyrkiske personligheder
- Tyrkiske sultaner
- Nasreddin Hoca
- UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv
- Tyrkisk kultur
- Kösem Sultan
- Atatürk
- Mustafa Kemal Atatürk
- Hürrem Sultan

