Helligdage og mærkedageMartsNyhederNyt fra Alanya

Ramadanen i Tyrkiet, 1-29 marts 2025

Ramadanen, eller Ramazan som den kaldes på tyrkisk, er muslimernes hellige fastemåned. 

Ramadanen: I 2025 falder ramadanen fra lørdag den 1. marts til lørdag den 29. marts. 

Efter ramadanen fejrer muslimer i tre dage “Ramazan Bayramı”, som på dansk kaldes “Sukkerfesten”. Denne højtid har flere navne, herunder Eid, Eid es-Seghir og Şeker Bayramı. 

Ramazan Bayram: d.30. marts, 31. marts og 1. april (3 dage).

Seker bayram tyrkiet, helligdage i tyrkiet, moské, guide til moské, tyrkiske traditioner
Dette er moskeen i centrum af Alanya.

Hvornår er Ramadanen

Ramadan er det arabiske navn for den niende måned i den islamiske kalender.

Ramadanen strækker sig over en periode på 29 dage i år og afsluttes med fejringen af Şeker Bayramı, også kendt som Ramazan Bayramı på tyrkisk.

Starttidspunktet for ramadanen rykker hvert år ca. 10-11 dage frem i forhold til den gregorianske kalender, da Ramadanen følger den islamiske månekalender. 

Den islamiske kalender er en månekalender, hvilket betyder, at en måned begynder og slutter med nymånen. Denne kalender kaldes også “Hijri”. Fastens begyndelse og afslutning varierer, da den er nøje afmålt ud fra observationer af månen og varierer derfor også fra sted til sted. De nøjagtige tidspunkter kan findes her.

ramadanen, ramadanen 2025, hvad er ramadanen, hvornår er ramadanen 2025, Tyrkiet 2025, Alanya 2024, nyheder fra Alanya, Alanya nyheder, Retningslinjer for ramadanen, fakta om ramadanen, tyrkiske helligdage, muslimsk fastemåned, morgenbøn,

Formålet med Ramadanen

Ramadanen er årets vigtigste måned for muslimer. Det er en hellig tid, hvor man har mulighed for at styrke forbindelsen til Allah, og det daglige brød værdsættes på ny. Fasten, der varer fra solopgang (suhoor) til solnedgang (iftar), giver mennesket en dybere forståelse af sultens realitet, som de fattige og nødlidende i verden dagligt oplever. Formålet er at skabe empati og nedbryde skel mellem rig og fattig. Set fra et sundhedsmæssigt perspektiv mener muslimer, at faste kan være gavnligt, da det over en periode har en rensende og positiv effekt på kroppen.

Ramadanen opfordrer også til næstekærlighed og gavmildhed. Har man mad til overs, deles det gerne med naboen. Har man plads derhjemme, inviterer man andre til iftar. Det er også en tid, der bruges på refleksion og personlig udvikling, hvor mange muslimer fordyber sig i Koranen for at styrke deres viden og tro.

Formålet er også selvdisciplin og at vende fokus væk fra det materielle. 

Under fasten fra solopgang (suhoor) til solnedgang (iftar) må man ikke:

  • Indtage mad/vand (inkl. tygge tyggegummi og børste tænder med tandpasta)
  • Ryge
  • Drikke alkohol
  • Kysse
  • Være intim

For mange ikke-muslimer kan det virke ekstremt, men for muslimerne handler det om fordybelse, selvudvikling og at styrke forholdet til Allah. De øvrige faktorer mener man kan distrahere dette formål. 

Det er dog et tidsbegrænset forbud, som kun er forbudt i fastens timer. Efter solnedgang er de øvrige ting tilladt. 

Visse grupper er dog fritaget fra fasten, det er blandt andet børn, syge, rejsende, gravide, ammende mødre, sportsmænd i konkurrence og mænd i krig.

Læs også >> Guide: 10 ting du skal vide om ramadanen

ramadanen, ramadanen 2025, hvad er ramadanen, hvornår er ramadanen 2025, Tyrkiet 2025, Alanya 2024, nyheder fra Alanya, Alanya nyheder, Retningslinjer for ramadanen, fakta om ramadanen, tyrkiske helligdage, muslimsk fastemåned, Iftar under ramadanen,

Når solen går ned

Når solen går ned under ramadanen, markerer det tidspunktet for iftar, som er det måltid, hvor muslimer bryder deres faste.Fasten brydes i mange muslimske hjem med et stort aftensmåltid med familie og venner.  Iftar starter ofte med at spise dadler og drikke vand, som er en tradition, der stammer fra profeten Muhammed. Muslimerne kalder det Sünnet, når man følger profetens Muhammads tidligere handlinger. 

Hver aften under ramadanen, når solen går ned i Alanya, bliver der affyret et kanonskud på Alanya’s borg, som afslutter dagens faste. Når fasten slutter, er det igen tilladt at spise, drikke, kysse mm.

seker bayrami, sukkerfesten, tyrkiske helligdage, helligdage i tyrkiet, seker bayram, bayram seker, tyrkisk ferie, fakta om tyrkiet, tyrkisk fakta, nyheder fra Tyrkiet, turkish delight, lokum, ramadanen, ramadanen 2025, hvad er ramadanen, hvornår er ramadanen 2025, Tyrkiet 2025, Alanya 2024, nyheder fra Alanya, Alanya nyheder, Retningslinjer for ramadanen, fakta om ramadanen, tyrkiske helligdage, muslimsk fastemåned,

Når ramadanen slutter, starter Ramazan Bayramı

Når ramadan måneden er afsluttet, begynder Eid-ul Fitr, som på tyrkisk kaldes Şeker Bayramı eller Şeker Bayramı. Denne højtid varer i 3 dage og er officielle helligdage i Tyrkiet. I år falder det på den 30. marts, 31. marts og 1. april. Mange tyrkere bruger dagene til at besøge venner og familie.

En tradition under Ramazan Bayramı er, at børn i hele Tyrkiet går fra dør til dør for at bede om slik, hvilket minder om den danske fastelavn. Hvis man ikke har slik eller er løbet tør, kan man i stedet give småpenge.

På den første dag af Ramazan Bayramı er det almindeligt at stå tidligt op, tage til moskeen og derefter besøge familiens ældre for at vise respekt, ofte ved at kysse deres hånd og derefter føre hånden til panden.

Under Ramazan Bayramı er alle offentlige kontorer og nogle private arbejdspladser lukket. Dog mærkes helligdagene normalt ikke meget i Alanya, der lever af turismen.

Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!

Denne artikel omhandler:

  • Ramadanen 2025
  • Ramadanen i Tyrkiet
  • Ramadanen i Alanya
  • Hvornår er ramadanen
  • Ramazan Tyrkiet
  • Ramazan Bayramı
  • Şeker Bayramı