Nyt fra AlanyaSeværdighederTyrkisk historie

Seværdighed: Mamure borgen i Anamur, Mersin

Øst for Alanya finder man byen Anamur og den flotte velbevaret Mamure borgen.

Denne imponerende borg, er den bedst bevarede i Middelhavsområdet og samtidig en af de største i Tyrkiet.

Mamure borgen ligger på hovedvejen ca. 130 km / 2 timer fra Alanya og 6 km øst for Anamur i udkanten af landsbyen Bozdogan.

På tyrkisk hedder borgen Mamure kalesi.

I denne artikel vil vi gerne delle historien bag borgen med jer, så du har den let tilgængelig ved besøg på borgen. Nederst på siden kan du læse alle de praktiske informationer ofr Mamure borgen i Anamir, Mersin.

Opbygning af Mamure borgen

Mamure-borgen har rødder i romersk, byzantinsk, armensk, seljukisk og osmannisk historie og er et imponerende eksempel på militær arkitektur gennem århundreder. Borgen er bygget på klipper helt ud til vandet mellem to sandstrande. Den består af tre adskilte borgdele, der breder sig over 23.500 kvadratmeter.

Mamure borgen har 39 tårne af forskellig størrelse, flere cisterner, en moské samt en gammel badeanstalt uden for murene.
De 39 tårne er forbundet af en lang ringmur og blev brugt som forsvarspunkter, udkigstårne og til opbevaring. De vestlige og nordlige dele er omgivet af en 10 meter bred vandfyldt voldgrav, der i vest er forbundet med havet og i øst med en lille flod, der løber langs østsiden og ud i havet. I voldgraven kan man se masser af vandskildpadder.

Borgen er bygget af alle mulige slags sten holdt sammen af stærk mørtel og nogle steder af træbjælker. Huggede sten er forbeholdt porte, buede vinduer og murhjørner. Hertil kommer romernes tilhuggede sten, der især ses i søsiden og indergårdens hovedtårn. Murene er i 3 etager med indvendige forbindelsesgange og dobbelt murkrone (undtagen kystmuren), så de kan forsvares til begge sider.

Fæstningen er opdelt af mure i:
  • Den indre gård i øst-sydøst,
  • Den ydre borg i nord-nordvest, og
  • Den indre borg i syd.

Hver del kan studeres for sig fra murkronerne og fra borggården og indefra i mure og tårne.

Inde på Mamure borgen i Anamur

Adgang til borgen sker over en bro over voldgraven og gennem hovedporten i det firkantede tårn i østsiden. Her kommer man ind i den indre gård. Ad to trapper kan man komme op på østmuren og tårnene, hvor det runde hjørnetårn, hovedtårnet, i vandkanten er det mest interessante, og hvorfra der er en god udsigt over borgen. Tårnets runde fundament er af romersk oprindelse.

En del af indergårdens nordmur mangler, hvilket i dag giver nem adgang til den ydre borg. Her har ydermuren 10 tårne med flere rum, gange, magasiner og masser af udgange. Fæstningens anden adgangsvej er i midten i et firkantet tårn, hvor en hængebro har ført over voldgraven. På tårnet sidder den eneste bevarede inskription, der fortæller:

Bygget af Karamanoglu Alaaddinoglu Mehmetoglu sultan Ibrahim. Marmure Tårn og fæstningen skal værnes i krig. Denne besiddelse under vor beskyttelse er viet i en hellig sags tjeneste i Guds navn og fuldført ved Hans hjælp. Gud være lovet for Hans velsignelse og for at vise os den rette vej. Denne inskription blev skrevet i den tiende måned i det muslimske måneår 854” (854 i den muslimske kalender svarer til 1476).

Borggården rummer cisterner og rester af nogle ubestemmelige bygninger, der måske har været beboelse for soldaterne.

På borgen er der også en moské. Moskéen er oprindeligt bygget i 1300-tallet, efter at Karamonogullar-dynastiet havde erobret borgen og i forbindelse med den efterfølgende genopbygning og renovering. Men den moské, der står i dag, er bygget af osmannerne i det 16. årh.

Fra yderborgen kommer man til den indre borg, hovedborgen, ved at gå op af bakken til det firkantede porttårn, der er placeret dér, hvor indergårdens nordmur støder til inderborgen. Trinene på trappen, der har ført op til tårnet, er forsvundet, og kun gelænderet er tilbage.

Karamonogullar-dynastiet

Palmemotivet over indgangen er Karamonogullar-dynastiets emblem. Kommandantens hus er placeret over for indgangen, men mangler gulve, lofter og trapper, der alle har været i træ.

Fra bygningen er der trapper og gange, der fører til næsten alle dele af fæstningen. Inderborgen, der var den sidste bastion, der skulle holdes ved et angreb, har solide tårne og høje mure mod nord og vest, men kun en lavere mur ud mod havet. Men dette var heller ikke den farligste angrebsretning. De lokale indbyggere har i tidens løb fjernet masser af sand fra forstranden, så havet har frit spild, hvilket en dag vil få sydmuren til at kollapse.

Uden for murene på Mamure borgen

Uden for fæstningen nord for hovedindgangen og på den anden side af vejen ligger resterne af det tyrkiske bad, der både blev brugt af soldaterne og de indbyggere, der boede ved borgen. Badet er formentlig bygget i midten af det 15. årh.

Seldsjukkerne og osmannerne overtog byzantinernes badekultur og herfra er der en lige linje til nutidens tyrkiske bad, hamam. Bygningen minder da også om de byzantinske bade, som man bl.a. kan finde i Anamorium.

I vest lå indgangen og omklædningsrummet, der i dag er næsten ødelagt. Herfra kommer man gennem en smal gang til frigidarium med et barberrum i nordsiden.

Videre til caldarium, der igen har forbindelse til 2 små og et stort afslapningsrum. Nord for badene ligger vandreservoiret, dækket af et tøndehvælv. Alle rummene har kupler med lyshuller i form af sekskanter og stjerner. De oprindelige vinduer og stenbassiner er i dag væk. Alle rum har haft paneler dekoreret med geometriske mønstre i farverne grøn, gul, rød og sort.

Kun i caldarium er der bevaret dele af vægudsmykningen.

Læs også >> 4 antikke byer nær Alanya

Praktisk information om Mamure borgen

Pris: 3€

Åbningstider: tirdag-søndag 08.00-17.00

Adresse: Bozdoğan, 33650 Anamur/Mersin

Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!

Denne artikel omhandler:

  • Udflugter fra Alanya
  • Dagsturer fra Alanya
  • Seværdigheder i Mersin
  • Mamure borgen
  • Anamur

PIN IT!

Mamure-borgen som seværdighed tæt på Alanya, historisk borg nær Middelhavet, udflugt fra Alanya til Anamur, Mamure Kalesi i Mersin-provinsen, middelalderfæstning med 39 tårne, oplevelser i det sydlige Tyrkiet, romersk og osmannisk borgarkitektur, seværdigheder uden for Alanya, kulturarv ved kysten, borg med udsigt over havet, eventyrlig dagstur fra Alanya, historisk oplevelse i naturskønne omgivelser, imponerende forsvarsanlæg i nærheden af Alanya, Mamure som skjult perle i Tyrkiet, Mamure-borgen i Anamur, Mersin, middelalderborg ved Middelhavet, historisk fæstning i Tyrkiet, seværdigheder i Mersin-provinsen, 39 tårne og ringmur, oplevelser i det sydlige Tyrkiet, romersk og osmannisk arkitektur, kulturarv ved kysten, Mamure Kalesi, tyrkisk borg med udsigt til havet, rejsetips til Anamur, militærhistorie i Anatolien, imponerende forsvarsanlæg i Tyrkiet, must-see i Mersin-regionen.
error: Indholdet er beskyttet af Alanya.Dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til os.