Nyt fra Alanya

Silas Holst: Jeg elsker Alanya

I forbindelse med vores interview med Silas Holst, om det Tyrkiske gadehunde projekt, fik vi også mulighed for at snakke med Silas, om han forhold til Alanya, hans nye lejlighed og hans nye stamsteder. 

Hvad synes du om Alanya?

Jeg elsker Alanya. Jeg kom hertil første gang i august 2015, efter min mand og jeg havde købt en lejlighed, og jeg havde dengang ikke været i Tyrkiet før. Fra det øjeblik vi landene i Gazipaşa lufthavn og kom ud til chaufføren, der skulle køre os til vores lejlighed, følte jeg mig hjemme, hvilket var meget vigtigt for mig. 

Til at starte med havde jeg nogle fordomme om Tyrkiet, men de er alle blevet gjort til skamme. Her er fantastisk, og tyrkerne er et utroligt venligt folkefærd.

Er du og din mand blevet glad for den lejlighed i har købt i Alanya?

Vi er super glade.

Det er ved at blive et rigtig hjem, og der er også ved at være blevet solgt mange andre lejligheder ude i Fortuna resortet.

Jeg er særligt vild med, at hele området vores lejlighed ligger i er handicapvenligt. Det er vigtigt for mig at der f.eks ikke er forskel på gående og kørestolbrugere og i vores lejlighedskompleks er alle ens. Det gør mig også glad at tænke på skulle der ske mig eller min familie noget, så vil de stadigvæk have mulighed for at komme med os til Alanya og nye vores hjem her.

Lige nu er de ved at installere en hæve/sænke stol til poolen, så kørestolsbrugere nemt kan komme i poolen, og derudover bliver der også lavet en handicap venlig tennis bane og andre fede tiltag i komplekset.

Alanya-dk-tea-tougaard-silas-holst
Vi fik naturligvis også en Selfie til vores instagram

Vil du anbefale andre at købe en lejlighed i Alanya? 

ALTID, her er så dejligt.

Alanya er en by med store store visioner,  som vokser hurtigt og det er tydeligt at mærke at glade for og værdsætter os turister.

Har du allerede nogle favorit steder eller skam steder her i Alanya?

Ja, jeg har allerede et par steder jeg er ret vild med. Nogle af dem er En Vie beach, Deli Kasap og Kasikara. Kasikara laver det bedste tyrkiske mad jeg nogensinde har smagt, det er billigt og der kommer næsten ingen turister der. Shakespeare laver også en ret fantastisk morgenmad.

Hvor ofte besøger du Alanya?

Så ofte som kalenderen tillader, men der går et par måneder før jeg får mulighed for at komme igen. Planer er vi vil prøve at komme i weekenderne, da det kun tager kun 5,5 timer fra vi forlader vores hjem, til vi er i Alanya. Det er hurtigere end at køre til Skagen.

Du er en aktiv del af Second Home Dogs – Tyrkiske gadehunde, planlægger du at adoptere flere gadehunde fra Alanya?

Jeg ville gerne, men jeg må ikke for min mand. Så lige nu adoptere jeg ikke flere, men man skal aldrig sige aldrig.

Læs også: Silas Holst og de tyrkiske gadehunde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet af Alanya.Dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til os.