Diken Kabağı – et græskar med pigge på
I Tyrkiet kan du få et meget specielt græskar.
Græskaret har små pigge på sig og er kun på sæson i vinter halvåret.
På tyrkisk hedder græskaret Diken Kabağı. Navnet betyder oversat til dansk “græskar med pigge på”. På dansk og engelsk er det kendt som Chayote eller Sechium.
Fra oktober til januar er Diken Kabağı på sæson i Alanya og det kan derfor købes rundt på byens mange bazarer. Det er oftest de små boder, som sælger chayote, da det ikke er en grøntsag, man masseproducere.
Læs også >> 5 gode råd til shopping på bazaren
Mad med Diken Kabağı
Væsken fra Diken Kabağı er meget klistret og derfor skal græskaret koges eller steges for at være velsmagende. Den tilberedes ligesom man tilbereder squash.
Det kan bruges i forskellige sammenkogte retter eller steges i olie og spises sammen med yoghurt og salt, som en slags tzatziki.
På Chayote er der små bløde pigge, som giver græskaret et meget specielt udseende. Den findes også i en variant uden pigge, men den ses sjældent i Alanya.
Chayote adskiller sig fra de andre courgetter ved at rumme en enkelt lidt større, flad kerne i midten af frugten, som kan spises.
Smagen er neutral og minder på mange måder om agurk.
Læs også >> November markeder i Alanya: Sæsonens frugt og grønt.

Fakta om Chayote (Diken Kabağı)
Græskaret stammer fra Mellemamerika og var en almindelig grønsag hos aztekerne. I dag dyrkes den i alle tropiske områder af verden, heriblandt Antalya regionen, som Alanya høre under.
Det er en flerårig slyngplante med hvidgrønne græskar, som kan blive op til 20 cm lange, med dybe længdefurer.
Lader man et Diken Kabağı ligge for længe, så begynder den at slå en rod. Når den slår rod kan man plante den til en ny græskar plante. Planten er en slyngplante, så vælger man at plante det, skal man sikre sig, at den har noget den kan gribe fat i, mens den vokser.
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Græskar i Alanya
- Bazar i Alanya
- På sæson i Alanya
- Frugter fra Tyrkiet
- Diken Kabağı
- Grøntsager fra Tyrkiet
- Chayote
- Sechium
- Græskar med pigge