Nyt fra Alanya

Status fra Alanya: Sikkert og uberørt af problemer


Til stor overraskelse for både den tyrkiske regering, den tyrkiske befolkning og turister i Tyrkiet, udspillede der sig fredag aften et yderst uventet militærkup i de større byer i Tyrkiet.

Da det tyrkiske militærkup begyndte, sad Alanya.Dk teamet i centrum af Alanya med en lille håndfuld af vores samarbejdspartnere og guider fra et af de store rejseselskaber i Alanya. I samarbejde fulgte vi sitatautionen tæt, indtil guiderne omkring midnat alle blev kaldt på arbejde for at varetage deres forvirret og velbegrundet frustreret chartergæster i Alanya.

I løber natten beordre de militære oprørere total udgangsforbud i Tyrkiet, og som modspil opfordre Præsident Recep Tayeb Erdogan folk til at gå på gaderne for at vise deres støtte til den demokratisk folkvalgte regering, som indtrådte i efteråret 2015. Opfordingen til at gå på gaden blev også delt i Alanya. De militære oprørere IKKE var tilstede i Alanya på noget tidspunkt.

Opfordingen til at gå på gaden blev delt både via det centrale samtaleanlæg i Alanya og af imamerne efter ekstra bønner.

En større gruppe tyrkere fulgte opfordingen og mødtes efter kl 01.00 ved Atatürk statuen i til en fredelig protest imod de militære oprørere.

Flere sociale medier, herunder Facebook, blev kort efter kuppets begyndelse sløvet i hastighed, hvilket gjorde det svært at kommunikere, og på Facebook meldte et stort antal af de fastboende danske i Alanya området løbende at de alle er okay, og takker for venner og families bekymringer fra Danmark.

Her til morgen har Alanya.Dk været i kontakt med flere af vores samarbejdspartnere i Alanya centrum, som alle melder om, at alt er fuldstændig normalt, men at der dog af åbenlyse grunde er meget få biler og mennesker i centrum af Alanya. Det vurderes af flere af dem, at Alanya er sikkert at bevæge sig rundt i.

Opdateret rejsevejledning til Tyrkiet

I løbet af natten i går blev Tyrkiet erklæret i militær undtagelsestilstand, og det har her til morgen fået udenrigsministeriet til at opdatere deres rejsevejledning til Tyrkiet.




 

De danske rejseselskaber aflyser charterfly til Alanya

Grundet UMs opdateret rejsevejledning, hvor de fraråder alle unødige rejser til Tyrkiet, har flere af de danske rejseselskaber aflyst en række af deres fly.

Bravo Tours skriver således på deres hjemmeside:

Information vedrørende situationen i Tyrkiet

Det Danske Udenrigsministerium fraråder nu alle, ikke nødvendige, rejser til Tyrkiet. Bravo Tours aflyser derfor alle planlagte rejser til Tyrkiet med afgange lørdag den 16. juli og  søndag d. 17. juli.
I forhold til rejser til Tyrkiet med afrejse efter søndag den 17. juli evaluerer vi løbende ift udenrigsministeriets vejledninger.

Vi beder vores kunder vores følge med på denne side. Har du allerede købt en rejse til Tyrkiet med afrejse senere, beder vi jer ligeledes om, at følge med her på siden som opdateres løbende, men indtil videre er kun afrejser lørdag den 16. juli og søndag den 17. juli annulleret.

Har du købt en rejse til Tyrkiet med afrejse den 16. juli eller den 17. juli, er denne altså annulleret, man kan frit ombooke til et alternativt rejsemål, eller få det allerede indbetale beløb refunderet 100%.

Udenrigsministeriet anbefaler også danske rejsende der allerede befinder sig i Tyrkiet at rejse hjem som planlagt. Rejsende der allerede befinder sig i Tyrkiet har derfor hjemrejse som normalt og i henhold til deres rejsebevis. Hjemrejsedag og tid er uændret.

Med venlig hilsen
Bravo Tours

 

Spies skriver således på deres hjemmeside:

Om situationen i Tyrkiet 

På baggrund af militærkuppet i Tyrkiet fraråder Udenrigsministeriet alle unødvendige rejser til Tyrkiet. Alle vores afgange til Tyrkiet lørdag d. 16. Juli er derfor aflyst. I henhold til pakkerejseloven giver vi fuld refusion af det indbetalte beløb. Vi vender tilbage med mere information om rejserne til Tyrkiet i løbet af lørdagen.

Infoen her er opdateret 16/07-2016 kl 05.19

 

Suncharter (i samarbjede med SAS) skriver således på deres hjemmeside:

Situationen i Tyrkiet

Grundet situation i Tyrkiet, har Udenrigsministeriet Borgerservice ændret rejsevejledningen for Tyrkiet, således at alle ikke-nødvendige rejser indtil videre frarådes.

Derfor har SunCharter og SAS valgt at aflyse flyvningen til Alanya(Gazipasa), lørdag morgen d. 16/7.

Vi følger situationen og alle berørte gæster vil blive kontaktet hurtigst muligt.

Hvis der skulle være brug for hjælp til at bestille en ny rejse, sidder vores rejsekonsulenter klar på telefonen +45 70 345 097 fra kl. 08.00, desværre er der udsolgt for rejser i denne weekend, men vi ønsker at hjælpe så godt vi kan.

Vedrørende rejser til Tyrkiet med afrejse efter lørdag d. 16/7-16, Er vi i løbende dialog i forhold til Udenrigsministeriet og vi kontakter alle berørte kunder direkte såfremt der skulle ske forandringer.

Vi håber på jeres tålmodighed og beder jer om ikke at ringe til os angående dette. Vi kontakter jer.

 

Mixx Travel skriver således på deres hjemmeside:

Kære gæster! 

Udenrigsministeriet har netop opdateret deres rejsevejledning vedr. rejser til Tyrkiet og fraråder pt. rejser til Tyrkiet. På nuværende tidspunkt er der ingen der ved hvor længe dette er gældende, men det ser ud til at alt er roligt igen i Tyrkiet. Alle planlagte rejser HJEM fra Tyrkiet vil blive afviklet som planlagt. Vores guider er til rådighed hele dagen og vi har indkaldt ekstra personale til at besvare spørgsmål på telefoner i Danmark og Sverige. Der er INGEN tegn på uro i selve feriebyerne. 

Afrejser FRA Danmark og Sverige på søndag er indstillet i denne weekend. 

Vi opdaterer løbende her på siden og på Facebook.

 

Sunweb skriver således på deres hjemmeside:

DK (16/07) Om rejser til Tyrkiet!
Udenrigsministeriet har opdateret rejsevejledningen til Tyrkiet 16/7 og fraråder foreløbigt alle ikke-nødvendige rejser til Tyrkiet. Sunwebs afgange i weekenden 16/7 og 17/7 er derfor aflyst, og alle berørte gæster får refunderet deres indbetalte beløb. Vi informerer de berørte gæster på mail så hurtigt som muligt. Vores gæster i Tyrkiet forventes at kunne flyve hjem som planlagt. Du kan læse Udenrigsministeriets rejsevejledning her: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/tyrkiet/




Lukket for kommentarer.