Alt om tyrkisk Raki og drikkens historie

7. januar 2025 Alanyadk

Har du smagt Tyrkiets lækre alkoholiseret drik Raki?

Historien om Raki er ikke vel dokumenteret, så vi har fundet bider af information fra historiske bøger om madkultur og socialt liv, især fra den sene byzantinske og osmanniske periode.

På tyrkisk skrives navnet Rakı, men da ı ikke findes i det danske alfabet, skriver vi i denne artikel “Raki”.

Raki, Tyrkisk alkohol, løvemælk, løve mælk, hvid alkohol, tyrkisk raki, Yeni Raki, Tyrkiske drikkevare

Hvor stammer ordet Raki fra?

Når man søger på Raki´s oprindelse finder man flere forskellige definitioner.

Flere kilder mener at det er afledt af ordene “Arak” og “Arakı”, som betyder “sved” på arabisk. Da ordene for alkohol (al-kuhl) og alembic (destillationsapparat) også har rødder i arabisk, virker dette meget sandsynligt, at det fik navnet, fordi alkohol under destillation drypper som sveddråber fra destillationsapparatet.

Man bruger ofte “razaki” druen, der er en lang og tykskallet drue, til fremstilling af anisspiritus i historien og derfra kan man også se en lighed til ordet Raki i udtalen af ordet.

Nogle mener også, at ordet kan være afledt af ordet “Iraqi” (som på tyrkisk betyder irakisk oprindelse), da det var den første destillerede drik, der blev produceret i Irak.

tyrkisk øl og vin, tyrkisk alkohol, drikker man alkohol i Tyrkiet, hvad drikker man i Tyrkiet — Efes er den mest populære tyrkiske øl og Turasan er den største vinproducent i Kappadokien, Tyrkiet

tyrkisk vin, tyrkisk alkohol, drikker man alkohol i Tyrkiet, hvad drikker man i Tyrkiet — Efes er den mest populære tyrkiske øl og Turasan er den største vinproducent i Kappadokien, Tyrkiet

Øl og vin kom før Raki

Man ved at vin er blevet produceret i Georgien i mere end 8000 år. Det har man arkæologiske beviser på. Og da Georgien er naboland til Tyrkiet, så er det ikke utænkeligt at Tyrkiet også har nydt vin ligeså længe som Georgien her.

Der er også fundet beviser på at der blev, fermenteret Øl i Göbeklitepe; et 12.000 år gammelt tempel, faktisk det ældste tempel i verden, i det østlige Tyrkiet, som var en del af Mesapotanien. Der er fundet mange spændende arkæologiske førstegangsopdagelser på stedet, blandt andet fermenterede malt / ølrester.

Da fermenterede drikke som øl og vin kan produceres med naturlige gærstammer og kræver ikke specielt udstyr som et potstill, antages det, at fermenterede drikke oprindeligt stammer fra Anatolien, Mesopotamien og Egypten, som også er fødestedet for mange civilisationer.

Når vi går tilbage til de centralasiatiske tyrkere, var den nationale drik “kımız”, en fermenteret lavalkoholdrik fremstillet af mælk. Vi ved nu, at destillationen opstod i Mesopotamien, og Jabir ibn Hayyan (732 e.Kr.) var en af de første videnskabsmænd nogensinde til at skabe højere alkoholer ved at destillere øl og vin.

Kineserne producere alkohol med højeprocenter og det er muligt at tyrkerne i Centralasien havde lært at producerede “arakı” ved at destillere kımız på grund af deres nære forbindelser med Kina via Silkevejen.

Tyrkisk Raki: En historie på 500 år

Historien om raki, som vi kender den i dag, går tilbage til det 16. århundrede under det Osmanniske riges periode.

Kunsten af destillere i Tyrkiet startede formentlig i Istanbul (dengang kendt som Konstantinopel), og man ved at der i byen var flere producenter, der skabte spiritus med højere alkoholprocent ved hjælp af vin.

Den tidligste omtale af rakı stammer fra den 2. osmanniske sultan, Orhan Bey, fra 1326, hvor han gav vin og rakı som gaver til dem, der havde hjulpet ham med at erobre det, der i dag er den vestlige provins Bursa.

“Vine Rakı” nævnes også i Evliya Çelebis berømte værk “Seyahâtnâme” (Rejsebogen) i 1630. Ifølge Evliya Çelebi var der flere typer rakı, der blev produceret af ikke-muslimer i Istanbul, såsom vinrakı, granatæblerakı, anistrakı, dadlerrakı, kloverrakı osv.

På en eller anden måde var det kun anisrakı og “duziko” (druerakı uden anissmag) der overlevede igennem tiden. De øvrige varianter af Raki bliver ikke længere produceret.

Opløsningen af det osmanniske rige og oprettelsen af den tyrkiske republik har en stor effekt på alt spiritus, ikke kun rakı, i Tyrkiet. Efter 1930’erne begyndte det moderne Tyrkiet at have en større og mere struktureret produktion af alkoholholdige drikkevarer. Statsmonopolet (TEKEL) producerede ikke kun rakı, men også cognac (senere kaldet kanjak), alle typer frugtlikører, gin, vodka og endda whisky (1959).

Læs også >> Oplev Alanyas levende Meyhane restauranter

I de sidste 40-50 år har rakı været den førende spiritus, hvad angår literforbrug. Det estimeres, at der årligt forbruges 40 millioner liter rakı i Tyrkiet.

Rakı og Mezze (forskellige små retter som fisk, dips og salater) er elementer i en veletableret gastronomisk kultur kendt som ”Meyhane”, hvor man samles om at spise mezze, drikke raki og hører tyrkisk livemusik mens man snakker om livets store og små emner.

Rakı er kontrolleret af nationale love, og der er visse regler for “Tyrkisk Rakı”, som nu også har Geografisk indikation. Så ikke alt rakı er “Tyrkisk Rakı”.

Retningslinjerne for tyrkisk Rakı

For at en anissmagende spiritus kan betegnes som “Tyrkisk Rakı”, skal den opfylde visse grundlæggende karakteristika som er fastsat og er som følger:

“Suma”, en druebaseret destillat, eller suma blandet med et landbrugsmæssigt ethylalkoholblanding, skal anvendes.
Mindst 65% af alkoholen i destillationsapparatet skal være suma.
Suma eller Suma + alkoholblanding skal gå til en 2. destillation med anissæd (kun Pimpinella Anisum) i konventionelle kobberdestillationsapparater med en volumen på 5000 liter eller mindre.
Når sukker anvendes i produktionen, skal det anvendte sukker være raffineret hvidt sukker, og mængden af sukker, der anvendes, er maksimalt 10 gram pr. liter produkt.
Mængden af anetholæterisk olie, der stammer fra anissæd, er mindst 800 milligram pr. liter produkt.
At have mindst 40% alkohol ved volumen ved aftapning.

Udover produktionen er kontrolleret er det afslutningsvis vigtigt at nævne, at hjemmebrand af Raki og alle andre former for alkohol ikke er tilladt i Tyrkiet.