Gratis seværdighederKulturNyhederNyt fra AlanyaSeværdighederTyrkisk historie

Gratis seværdighed: Şarapsa Han karavanestation i Konkali

Şarapsa Han ligger 13 km fra Alanya mod Antalya, ved siden af floden Serapsu i Konakli.

Da bygningen er opført på en lille bakke er den meget synlig fra vejen og er svær at gå glip af, når man kører igennem Konakli.

Karavanestationen Şarapsa Han er, ligesom de andre karavanestationer i Tyrkiet, et historisk levn fra det 11. til det 16. århundrede.

Selvom Şarapsa Han i øjeblikket ikke er åbent indvendigt, er bygningen en hyggelig lille gratis seværdighed i Alanya.

Læs også >> 5 utrolig spændende fakta om Silkevejen

Historien bag Şarapsa Han karavanestation

Ifølge indskriften blev karavanestationen bygget under Sultan Alaaddin Keykubats søn, II. Gıyaseddin Keyhüsrev’s regeringstid (1236-1246).

Denne karavanestation adskiller sig fra andre karavanestationer fra samme periode på grund af sin byggestil.

Arkitektonisk er Şarapsa Han et unikt design i modsætning til andre Seljuk-karavanestationer. Det er en enkel enkeltskibsbygning. Dens indre er en lang hal, dækket af et tøndehvælvet loft, der ligner en tunnel. Dimensionerne af dette rum er kun 9 meter i breden og 62 meter i længden. Den konventionelle opdeling i ni mindre rum er præget af tilstedeværelsen af tværgående buer på loftet.

Væggene og indgangen til karavanestationen er lavet af tilhuggede sten og de modstående ydre vægge lavet af tilhuggede blok sten. Langs de ydre vægge er der 11 søjler på langsiderne og 3 søjler på kortsiderne, mens hjørnerne er forstærket med firkantede søjler. Søjlerne ved indgangsbuens sider er højere end de andre og er blevet støttet med buer.

Indgangens dør, der har en flad bue, er dekoreret med radiale buer, som starter fra hjørnerne og breder sig ud mod midten. Denne del er afsluttet med profiler og en let spids kegleformet bue.

Læs også >> Alara han – En gammel karavanestation

Karavanestationens moské

På døren til moskeen, der er adskilt fra de andre dele af karavanseraien og er for enden af bygningen, findes en indskrift med et vers fra Koranen:

“Det er sikkert, at de som bygger Allahs moskeer, er dem der tror på Allah og den yderste dag.” (Koranen, Surah 9, Vers 18).

Moskeen er dækket af en tøndehvælving og har et lille vindue i sydvæggen, der giver lys gennem et gitter. I væggen mod qibla (bederetningen) er der en lille mihrab (bederetningsniche).

Şarapsa Han karavanestation i Konkali, Şarapsa Han, Konakli karavanestation, Alanya karavanestation, Silkevejen, historien om Silkevejen, Tyrkisk kultur, Silkevejen i Tyrkiet, gratis seværdigheder i Konakli, gratis seværdigheder i Alanya, gratis seværdigheder i Konakli, tyrkisk historie

Fortiden og nutiden for Şarapsa Han

Karavanestationen har i nyere tid været brugt som restaurant med tyrkiske aftner, men har de sidste mange år stået tom og området omkring er i forfald.

Der er i øjeblikket ikke en plan for, hvad der skal ske med Şarapsa Han karavanestation, men den historiske bygningen i sig selv er alligevel en fin lille seværdighed at besøge, selvom området som nævnt er i forfald og ukrudten gror frit.

Konkali karavanestation, Alanya karavanestation, Silkevejen, historien om Silkevejen, Tyrkisk kultur, Silkevejen i Tyrkiet

Generelt om Tyrkiets karavanestationer

De tyrkiske karavanestationer blev bygget som hvilesteder og beskyttelsessteder for handelsrejsende, karavaner og deres dyrekonvojer under deres rejser gennem det udfordrende terræn.

En af de vigtigste ruter gik fra Antalya ved Middelhavet, gennem byer som Konya, Aksaray, Kayseri (i Kappadokien) og videre mod Erzurum og Tabriz, inden den fortsatte mod øst til Turkestan.

Karavanestationerne lå ca. 30 km svarende til 9 ”kameltimers” rejse imellem hinanden. Handlende uanset nationalitet og religion var velkomne og de kunne handle indbyrdes med varer som silke, krydderier og keramik mens de var der.

Karavanseraierne var ikke blot overnatningssteder, men fungerede som små samfund med en lang række faciliteter. Her kunne alle rejsende få ophold i op til tre dage, inklusiv mad og drikke til både sig selv og deres dyr. Den daglige ration bestod af 1 kg brød, 250 gram kød samt en grøntsagsgryde.

En karavanestation husede ofte et stort antal ansatte, herunder en bestyrer, imam, læge, kok, budbringere, smed, dyrlæge og vagter. Mange havde også faciliteter som et tyrkisk bad (hamam), et kaffehus og et bibliotek. Nogle karavanseraier havde endda små landbrug med får og andre husdyr til at understøtte driften.

Omkostningerne ved at bruge karavanestationere langs Silkevejen varierede afhængigt af flere faktorer, herunder placeringen, størrelsen og faciliteterne på stationen, samt de specifikke tjenester, som de rejsende krævede. Nogle historiske kilder på de tyrkiske karavanestationer skriver at man kunne opholde sig gratis i 3 dage, mens både handelsmanden og hans dyr blev forsynet med mad og drikke.

I dag er omkring 120 karavanseraier bevaret i Tyrkiet og på verdensplan er der over 1000 karavanestationer, som blev opført mellem år 900 og 1900.

I 1997 forsøgte en gruppe forskere at rejse langs Silkevejen med kameler via de gamle ruter og stationer. Det tog dem omkring 14 måneder at gå hele vejen fra Kina til Tyrkiet – en påmindelse om den utrolige strækning og det historiske bånd mellem øst og vest, som stadig kan mærkes i dag.

Praktiske informationer om Şarapsa Han karavanestation i Konkali

Entré: Gratis (Kun udendørs område tilgængeligt, indendørs er lukket)

Adresse: Konaklı, 07491 Alanya/Antalya

Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få endnu flere nyheder!

Denne artikel omhandler:

  • Seværdigheder i Alanya
  • Gratis seværdigheder i Alanya
  • Karavanestationer i Alanya
  • Karavanestationer i Tyrkiet
  • Şarapsa Han karavanestation
  • Seværdigheder i Konakli
error: Indholdet er beskyttet af Alanya.Dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til os.