NyhederNyt fra Alanya

Jordskælvene i Tyrkiet 2023

Kl 04.17 natten til mandag den 6. februar ramte et jordskælv på 7,8 det sydøstlige Tyrkiet ved Gaziantep.

Igen lidt over kl. 13.00 ramte endnu et jordskælv på 7,5 igen området, men redningsarbejdet fra nattens jordskælv var i gang. Jordskælvet blev optaget på mange video optagelser, som blandt andet viser folk i gang med en redningsaktioner, springe af de nedstyrtede bygninger, for ikke selv at ende under murbrokkerne.

Begge jordskælv har fået bygninger til at styrte sammen og et utal af mennesker er fanger under nedstyrtede bygninger. Redningsarbejdere arbejder på højtryk på at redde folk, men temperaturen ligger på mellem -6 og 5 grader og der er også rapporter om regnvejr, som gør redningsarbejdet ekstraordinært svært. Det er koldere end normalt

Natten til i dag, tirsdag d. 7/2 har endnu et jordskælv ramt Tyrkiet på 5,6 ramt det centrale Tyrkiet. Jordskælvene har også haft fatale konsekvenser i nabolandet Syrien.

I Alanya kunne flere af jordskælvene mærkes, men der er ingen meldinger om person- eller materielle skader.

For at gøre denne artikel overskuelige, inddeler vi de informationer vi har i punkoversigter med dato og tidspunkt.

Læs også: Dask forsikring – Tyrkisk jordskælvsforsikring

Jordskælv alanya, jordskælv Tyrkiet, Tyrkiet 2023, Naturkatastrofe Tyrkiet, opdatering på jordskælv i Tyrkiet
Billede fra indsamlingen til jordskælvsofrene ved Atatürk statuen i Alanya

7 februar 2023 kl. 10.44

  • 3 Jordskælv har ramt Tyrkiet siden natten til mandag den 6/2 2023. Første jordskælv var på 7,8, andet jordskælv var på 7,5 og det tredje, som skete natten til tirsdag var på 5,6.
  • Der har været mindst 243 efterskælv, nogle målt til over 6.
  • Dødstallet er nu på 4762 i Tyrkiet, oplyser landets katastrofemyndigheder til Reuters. Syrien har senest meldt ud, at der er 1444 omkomne i landet.
  • Mindst 21.000 er blevet såret.
  • Mellem 11.000 – 12.000 bygninger er styrtet sammen i Tyrkiet, oplyser de tyrkiske medier.
  • Redningsarbejder fra hele verden er rejst til eller på vej til Tyrkiet for at assistere med redningsarbejdet. Redningsarbejder fra blandt andet Japan, Mexico, Isreal og USA.
  • Mindst 16.400 redningsarbejdere er ankommet og er i gang med at redde folk ud af murbrokkerne.
  • Antallet af sårede er på mindst 15.384.
  • Landsbanen ved lufthavnen i Hatay blev ødelagt i det første jordskælv, og derfor har det været svært at få redningsarbejdere frem til området.
  • Morgen til tirsdag sendte Istanbul 13.000 redningsarbejder til Hatay området, som via sociale medier har skreget på hjælp.

Seneste nyt – 9 februar 2023 kl 10.06

  • Oplysninger er kommet frem, at jordskælvet har været varslet af eksperter i årevis. Oplysninger er blevet ignoreret af præsident Erdoğan, som nu står meget svagt i den kommende valgkamp.
  • Det tyrkiske regering oplyser at 6444 bygninger er styrtet sammen. Redningsfolk på stedet siger tallene er på mere end 11.000 bygninger, men oplysninger er ubekræftet af regeringen.
  • Dødstallet er nu på 12391 i Tyrkiet.
  • Mindst 62914 er blevet såret.
  • Der findes stadig overlevende i murbrokker. Der er findes stadig overlevende børn, ældre og kæledyr, hvilket er utrolig godt nyt.
  • Nødhjælp er kommet frem til storbyerne, hvor folk kommer til hjælpecentrene, blandet for at hente til de landsbyer, der stadig ikke har fået hjælp.
  • Alanya.dk har deltaget i indkøb og afsending af støvler, sweaters, bukser, strømper, undertøj, bind, bleer, vådservietter, elektriske varmere, babytøj, babymad, konservers og pulver supper til en af de landsbyer, som endnu ikke havde modtaget hjælp. Det er sendt med en ven af os, en tyrkisk læge og hans kone, som er kørt til området. Det er kun fagfolk, herunder læger, som kan komme ind i området. Vi har fået billeder af en ældre dame, som allerede har fået glæde af den ene elektriske varmer, hvilket fik glædestårer i vores øjne.
Seneste nyt – 12 februar 2023 kl 21.07 (billeder fra Hatay under teksten)
  • 6 dage efter jordskælvet, blev en 2 årig dreng rundet i live ind i en nedstyrtet bygning. Tidligere på dagen blev en 8 årig dreng også rundet i live.
  • 29.605 bekræftet døde.
  • Qatar har doneret overskuddet på 1,56 Milliarder fra FIFA WOLD CUP til jordskælvsområderne.
  • Hatay lufthavn er blevet repareret, så fly igen kan lande i lufthavnen.
  • Flere flyselskaber, herunder det tyrkiske flyselskab Pegasus, flyver nødhjælp til området og personer væk fra området.
  • 34.717 redningsfolk er i området, assisteret af 233.000 frivillige.
  • 12.322 maskiner hjælper redningsfolkene med deres arbejde.
  • 44.430 personer er ankommet til Antalya området (inkl Alanya), hvor de er blevet indlogeret på hoteller og statens lejligheder. Frivillige hjælper til på hotellerne og efterspørger tøj, toiletsager, alt til babyer, legetøj og snacks til børn da meget nødhjælp er blevet sendt til jordskælvsområderne, men ikke til de nyankommen.
  • De fleste befinder sig i Alanya, Manavgat, Serik, Aksu, Muratpasa, Konyaalti og Kemer, hvor hotelejerne har været hurtige til at åbne deres døre.
  • Der arbejdes på at åbne flere hoteller og man forventer at den samlet kapacitet kommer til at ligge på 60.000.
  • Nyheder om jordskælvet er non-stop på Tyrkisk tv, hvor der nu også er kommet hjerteskærende videoer frem fra personer som ligger/lå under murbrokkerne og dokumenterede de var i live.

Disse billeder af blevet delt med os af en ven, som befinder sig i Hatay området samt en pilot vi kender fra Sunexpress

Jordskælv Alanya, jordskælv Tyrkiet, Tyrkiet 2023, Naturkatastrofe Tyrkiet, opdatering på jordskælv i Tyrkiet, jordskælvskort Tyrkiet

Alanya er ikke en risiko zone for store jordskælv

Selvom jordskælv kan mærkes i Alanya, så er Alanya officielt ikke en risiko zone for ødelæggende jordskælv.

På thinkhazard.or står der følgende om jordskælv i Alanya: Jordskælvsfaren i Alanya er klassificeret som medium i henhold til de oplysninger, der er tilgængelige i øjeblikket. Det betyder, at der er 10 % chance for potentielt skadelige jordskælvsrystelser i området i løbet af de næste 50 år.

VI OPDATERE LØBENDE DENNE ARTIKEL

Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!

Denne artikel omhandler:

  • Jordskælv i Tyrkiet
  • Jordskælv i Østtyrkiet
  • Jordskælv 2023
  • Tyrkiet 2023
error: Indholdet er beskyttet af Alanya.Dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til os.