Syedra-ruinerne: Oplev nye, skjulte antikke fund
Syedra er en gammel ruinby fra det 7. århundrede f.Kr.
Ruinbyen er beliggende ca. 20 km fra Alanya centrum.
Det er en meget unik oplevelse at besøge den store gamle by, som ovenikøbet er en gratis seværdighed i Alanya.
Den antikke og betagende by Syedra ligger på ruten mod Gazipaşa fra Alanya og byder på en af områdets mest spektakulære udsigter. På en skyfri dag kan man se helt til Gazipaşa, og hvis vejret er ekstra klart og øjnene skarpe, kan man endda ane et glimt af Cypern i horisonten.
Den antikke by ligger inden for grænserne til landsbyen Seki, cirka 20 km sydøst for Alanya. Byens område strækker sig fra bakken, som lokalbefolkningen kalder “Asar,” til Adataş-lokationen, hvor den historiske havn engang lå.
Fra lille renovering til stor by
I 2015 lavede Alanya Kommune en omfattende renovering af Syedra, men senere opdagede arkæologer, at byen var langt større, end man først havde antaget. Derfor har kommunen i de senere år iværksat en ny stor arkæologiske udgravning. Disse har afsløret en række enestående og velbevarede fund, som man ikke havde troet var muligt at genfinde.
Arkæologiske udgravninger har bl.a. afsløret inskriptioner, der viser, at Syedra var et vigtigt centrum for store konkurrencer og sportslige begivenheder.
Syedra er unik, da det er sjældent, man kan genopdage en så stor antik by i så god stand. Når man besøger Syedra, vil du kunne fornemme et glimt af, hvad dagligdagen bød på dengang. Fundene giver et billede af livet i Syedra. Fra de sociale aktiviteter i badehusene til handelslivet i fiskehallen og slagteriet samt produktionen af metal, tekstiler og olivenolie. Derudover kan man se, hvor kirken lå, opdage dåbsgrotten og gymnasiet samt få et indtryk af byens imponerende vandforsyning.
Transport til Syedra
Syedra ligger cirka 22 kilometer fra Alanya centrum, og køreturen dertil tager omkring 35 minutter. For at komme dertil kører man mod Mahmutlar og videre ad motorvejen mod Gazipaşa. På et tidspunkt vil man se et skilt med “Syedra” på venstre side – her skal man dreje fra. Derefter begynder turen op ad bjerget, hvor man kan nyde den smukke udsigt.
Cirka 8 minutter senere når du Syedra, hvor der er en parkeringsplads til rådighed. Til venstre finder du indgangen, og herefter vil skilte guide dig videre rundt i området.
Der kører ingen busser til Syedra, så man skal enten tage en taxi eller leje en bil. Det bedste er at leje en bil, så man har frihed til at besøge det smukke Sapadere-vandfald, som ligger lidt længere væk, eller at udforske Gazipaşa og byens mange seværdigheder.
Læs også >> Guide til Gazipaşa og byens seværdigheder
Syedra var en vigtig by i antikken
Syedra er en imponerende antik by beliggende i bjergene sydøst for Alanya, cirka 800 meter over havets overflade, omgivet af bjerge. Byens historie går mere end 2.000 år tilbage, og den menes at have været mest beboet fra det 7. århundrede f.Kr. til omkring det 13. århundrede e.Kr.
Syedra var en vigtig by i antikken, især på grund af dens strategiske beliggenhed og økonomiske ressourcer. Syedra lå tæt på handelsruterne og havde adgang til havet via den gamle havn, hvilket gjorde den til et vigtigt handelscentrum.
Syedra var også kendt for sin landbrugsmæssige produktion pga. middelhavsklimaet, især af oliven, som blev handlet med andre regioner. Derudover havde Syedra et imponerende forsvarssystem, hvilket gjorde den vigtig militært. Syedra var derfor både økonomisk og strategisk under antikken.
Syedras bykort
Syedra er delt i to dele. Ved havet findes havnen, hvorfra alle forsyningerne blev hentet, og lidt længere oppe i landet findes den indre by. Her levede befolkningen godt beskyttet af de tykke mure. På bykortet ses den indre by.
Bykortet i Syedra ser således ud:
- Handelsgaden (med blandt andet fiskebutik og slagter)
- Romersk badehus
- Heltedyrkelsessted (blev brugt til at ære og fejre helte)
- Kapellet
- Kirken (en ud af flere der var i byen)
- Byrådet
- Teater
Vandforsyningen i Syedra
Byens indbyggere havde også adgang til et imponerende vandsystem med flere store cisterner og akvædukter, som sikrede en stabil vandforsyning med forsyning af ferskvand, hvilket var en nødvendighed for en by placeret så højt i bjergene. Vandingssystemet sikrede tilstrækkelig vandforsyning til befolkningens behov.
De mest centrale cisterner i Syedra består af 3 store og dybe tanke og måler 13,60 m x 23 m. Med en gennemsnitlig dybde på 8 m kan disse cisterne rumme op til 2500 m³ vand.
I romertiden blev cisternerne brugt til at opbevare vand, som blev opsamlet fra regn eller fra akvædukter. Akvædukter i romertiden blev brugt til at transportere vand fra fjerne kilder til byer. Vandet blev ført ved hjælp af tyngdekraften gennem rør eller kanaler.
Syedras badehuse
I antikken var badehuse meget populære og en vigtig del af hverdagen i både Romerriget og det byzantinske imperium.
Når man først ankommer til Syedra og har parkeret, vil et af de første spændende syn være resterne af et imponerende badehus, hvor dele af gulvet stadig har synlige mosaikker. I Syedra var badehuset en vigtig del af byens sociale liv.
Længere oppe i byen ligger et stort romersk badehus, som også er et imponerende syn med velbevarede mosaikker.
I den antikke verden var det almindeligt at have et badehus i byer som en del af infrastrukturen. Badehusene fungerede som et sted, hvor folk mødtes, diskuterede, forhandlede ideer og udvekslede nyheder.
De synlige mosaikker i gulvet og de resterende ruiner vidner om byens velstand. Mange badehuse var imponerende bygget og dekoreret med farverige mosaikker og luksuriøse materialer som marmor, hvilket afspejlede byens rigdom.
Syedras olivenpresseri
Syedra var en vigtig handelsby, der producerede og solgte oliven og olivenolie til andre byer. I middelhavsområdet var de tre mest essentielle landbrugsprodukter oliven, druer og korn. Disse afgrøder var afgørende for økonomien i et samfund som Syedra, hvor de spillede en central rolle i både handel og dagligliv.
Produktionen af olivenolie i antikken var en lang og krævende proces, især når man tænker på, at man ikke havde de moderne maskiner, vi bruger i dag.
Den store møllesten, som ses på billedet ovenfor, var et af de værktøjer, man brugte til at lave olivenolie. Først blev olivene knust i en stenmølle, ofte drevet af dyr som æsler eller okser, der trak møllen rundt og malede olivene til en puré. Derefter blev olivenpuréen presset for at få olien ud.
Denne proces foregik ved at lægge tung vægt på massen, så olien adskiltes fra de faste olivenrester, og til sidst blev olien filtreret.
Syedras basilikakirke
Basilikakirken i Syedra var en vigtig bygning i byens senere tid, især i den byzantinske periode. I dag kan man stadig se ruinerne, som vidner om, hvor stor en rolle den spillede i byens religiøse liv i senantikken og middelalderen.
Den var et samlingssted for byens kristne befolkning, hvor der blev holdt gudstjenester og andre religiøse ceremonier. Kirkens tilstedeværelse viser, at kristendommen var en vigtig del af livet i Syedra, især efter at Romerriget gjorde kristendommen til statsreligion.
Byzantinske kirker var kendt for deres smukke arkitektur med kupler, hvælvinger og farverige udsmykninger i form af freskomalerier. På billedet ses to store kupler, der repræsenterer de klassiske træk ved en byzantinsk kirke.
Syedras dåbsgrotte
I Syedra, nær basilikakirken, ligger dåbsgrotten. Det er en imponerende grotte på 10,5 meter i længden og 5,5 meter i bredden. Loftets højde varierer mellem 2 og 3 meter. På midten af den østlige væg findes en niche og et rundt dåbsbassin.
Grotten er navngivet “Vartiz Mağarası”, som direkte oversættes til “dåbs-grotten” på dansk. “Mağarası” betyder “grotte”, mens “Vartiz” betyder dåb.
I Syedras dåbshule har forskere afdækket velbevarede freskoer med motiver af Jesus, Maria og Paulus, omgivet af kors og blomsterdekorationer. Daterings- og ikonografiske analyser pågår fortsat og understreger Syedras betydning som et vigtigt tidligt kristent sted.
Syedras handelsgade: fiskehandler og slagterier
Denne gade var engang byens livlige centrum, hvor folk mødtes for at handle og deltage i offentlige begivenheder. Her lå slagterier og fiskehandlere, hvor indbyggerne købte kød og varer til hverdagen.
Slagterierne og fiskehandlerne spillede en vigtig rolle i Syedras økonomi og dagligliv, da de sikrede adgang til kød og fisk. På gaden har der også været andre butikker, som f.eks ler og stof butikker.
Handel med disse varer vidner om, at Syedra var en velstående by med en organiseret forsyningskæde. Gaden var også et samlingspunkt for byens andre erhverv, hvor håndværkere, købmænd og andre handlende var med til at holde økonomien i gang.
Denne gade hedder på bykortet ”Sütunlu cadde”, hvilket direkte oversættes til ”Søjlegaden” på dansk. En søjlegade var en overdækket gang i oldtidens græske og romerske arkitektur, ofte brugt af offentligheden. Den søjlegade, der er fundet i Syedra, er cirka 220 meter lang og går i øst-vestlig retning. Den er 5 meter bred og bygget af rektangulære stenblokke. Gaden begynder ved bymurene i øst og fortsætter mod vest, hvor den ender ved trapperne op til heltedyrkelse stedet (heroon på bykortet).
Mellem 1994 og 1999 udgravede Alanya Museum den vestlige del af gaden, inklusive en 110 meter lang søjlegang. Fund af jernsøm og tagfliser tyder på, at taget var af træ og tegl. Søjlegangen var understøttet af granitsøjler med korinthiske kapitæler (udsmykkede søjlehoveder). Gulvet og bagvæggen i søjlegangen var hugget og jævnet direkte i klippen.
Den østlige del af nordvæggen har imponerende nicher, mens den vestlige rummer syv tidligere butikker og værksteder. Flere romerske inskriptioner blev fundet, herunder en 46-linjers græsk indskrift fra kejser Septimius Severus til Syedras indbyggere fra år 194 e.Kr.
Fund af romersk brætspil, XXL scripta
Spillet, også kendt som “Ludus duodecim scriptorum”, var et populært brætspil i det antikke Rom. Det blev spillet med brikker på et bræt med linjer og markeringer og fungerede som en social aktivitet, ligesom mange brætspil i dag.
Brættet kunne være indhugget i stenbænke, gulve eller borde, og i dette tilfælde er det indhugget i et bord.
Ludus duodecim scriptorum, eller XII scripta, var et populært romersk brætspil, hvis navn betyder “12 tegns spil”. Det var en forgænger til tabula, som senere udviklede sig til det moderne backgammon.
Spillet brugte 3 terninger og 15 brikker pr. spiller.
Sådan spillede man spillet:
To spillere sad over for hinanden og placerede deres 15 sorte eller hvide brikker på det første felt på deres side af brættet. Hver spiller kastede tre terninger og flyttede brikkerne efter kastets værdi. Målet var at få alle sine brikker over på det sidste felt. Hvis man landede på et felt med en modstanders brik, blev den sendt tilbage til start.
Brikkerne kunne flyttes på tre måder efter et kast:
- Rykke hver terningværdi separat.
- Rykke summen af to terninger plus værdien af den tredje, hvis den var ulige.
- Rykke den samlede sum af alle tre terninger.
Syedras mønter
I Syedra brugte folk deres egne mønter til handel. Mønterne blev lavet under den romerske kejser Tiberius, som regerede fra 14-37 e.Kr. På mønterne kunne man se byens gamle havn, Cyeapeon (eller Syedreon), hvilket viser, at havnen spillede en vigtig rolle i byens handel.
Provinsmønter fra den romerske tid giver vigtig viden om Syedras kultur, politik og økonomi, især når arkæologiske fund er få. Mønter som disse hjælper med at forstå byens karakter og samfund.
Syedra prægede over 150 forskellige mønttyper i cirka 250 år, fra kejser Tiberius’ tid (14-37 e.Kr.) til Gallienus’ regering (253-268 e.Kr.). En af de mest interessante mønter viser retssagen mod Ares og var meget udbredt i byen fra kejser Lucius Verus’ tid (161-169 e.Kr.) til Gallienus’ tid.
Møntproduktionen i Syedra stoppede i anden halvdel af det 3. århundrede e.Kr.
Syedras metal- & tekstilproduktion
En anden måde at se, hvor vigtig og velanset Syedra har været, er gennem fund fra byens metal- og tekstilproduktion.
Metal var i oldtiden meget eftertragtet, både på grund af sin holdbarhed. Derfor blev metalgenstande betragtet som luksusvarer, og handlen med metalvarer var en vigtig indtægtskilde for Syedra.
Blandt de mest almindelige fund i Syedra er vævevægte, som giver et spændende indblik i, hvordan tekstilproduktion foregik dengang. Fundene viser, at vævning var en vigtig del af hverdagen, og at byen sandsynligvis har produceret tekstiler både til eget forbrug og til handel.
Desuden har man fundet gamle keramikskår og bygningsfragmenter som er blevet brugt til bl.a. madlavning og opbevaring.
1.800 år gammelt stadion
Der er også i 2025 blevet afdækket et antikt stadion i Syedra, som er omkring 1.800 år gammelt. Stadionet, der er bygget på en skråning i 340 meters højde og hugget direkte ind i klippegrunden, måler 200 × 16 meter og har sandsynligvis haft plads til 2.000–3.000 tilskuere.
Indskrifter tyder på, at der blev afholdt brydning, boksning, atletik, festivaler og kejserlige begivenheder. De nordlige tribuner er bedst bevaret, og arbejdet fortsætter med at afdække resten af anlægget.
Hvorfor blev antikke byer bygget i højtliggende områder?
Mange antikke byer blev bygget på bjergtoppe eller højtliggende områder, da byer i højden var lettere at forsvare mod angreb, da fjender skulle kæmpe opad og dermed var i en taktisk ulempe.
En høj placering gav også en strategisk udsigt over både havet og oplandet, hvilket gjorde det lettere at opdage fjender eller handelsskibe. Desuden havde mange bjergområder naturlige kilder og cisterner, der kunne opsamle regnvand og sikre en stabil forsyning.
Læs også >> 4 antikke byer nær Alanya
Praktisk information om Syedra ruin byen
Pris: Gratis
Åbningstider: Altid åben
Adresse: Seki, Seki Köyü Yolu, 07430 Alanya/Antalya
Billeder af Syedra fra 2015
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Antikke byer i Alanya
- Udflugter i Alanya
- Alanya aktiviteter
- Seværdigheder i Alanya
- Syedra antik by
- Gazipasa
PIN IT!
