Ferie tipsKulturNyhederNyt fra AlanyaShopping i Alanya

Meerschaum – Det hvide guld fra dybet

Tyrkiet er en af de få steder i verden, hvor man kan finde Meerschaum.

Det er også kendt som “hvidt guld” eller “havskum”. På tyrkisk hedder det Lületaşı.

Meerschaum kaldes “hvidt guld”, fordi det er en sjælden, blød sten, der minder om kridt, men som er lettere at forme og den bliver hård ved kontakt med luft. Det findes også i gullige, grå og rødlige nuancer.

Meerschaum udvindes i 8 landsbyer, 35 km fra Eskişehir. Udgravning foregår i områder som Beyaz Altın (Sepetçi), Margı, Nemli, Söğütcük, Karaçay og andre landsbyer omkring Eskişehir.

Det hentes op fra skakter, der er mellem 5 og 33 favne dybe – den bedste kvaliteter findes under over 20 favne. Udvindingsteknikken er langt fra moderne, faktisk bruges der stadig rebstiger for at nå ned til de dybe skakter.

Historien om Meerschaum

Meerschaum har en 300 år gammel historie. Det blev først opdaget mellem 1650 og 1700. I 1970 blev eksport af rå meerschaum forbudt, og kun halvfabrikata måtte eksporteres. Eskişehir blev kendt som centrum for denne unikke sten.

En legende fortæller om en landsbyboer, der på vej til nabobyen så en muldvarp med en sten. Da han tog stenen, hørte han en stemme. Stenen forvandlede sig til en pige, som derefter forsvandt ned i muldvarpens hul. Da landsbyboerne senere gravede hullet op, fandt de den døde mand med et stykke meerschaum i hånden – det første fund.

Det blev introduceret til østrigerne under belejringen af Wien af de osmanniske janitsharer. En bid af historien, som også gav verden croissanten. Læs den historie her.

Det hvide guld fra dybet

Meerschaum er et sjældent mineral, kun fundet få steder i verden. Faktisk er det blandt verdens sjældne mineraler. Stenen består af hydrat magnesiumsilikat og findes i uregelmæssige knolde op til 150 meter under jorden. Når stenen udvindes, er den fugtig og let at forme, men bliver hård, når den tørrer.

I fugtig tilstand er meerschaum glat og sæbeagtig, hvilket gjorde, at grækerne brugte det til rengøring. Når det tørrer, bliver det hårdt, brandbestandigt og særdeles absorberende. Det er blandt andet perfekte egenskaber for piber og derfor ser man ofte at meerschaum bruges til at lave piber og pibehoveder af. Det bruges også til at lave cigaretrør, smykker, filtre og endda komponenter til rumfartøjer.

Kvaliteten vurderes efter struktur og størrelse. Fra de bedste, tætte knolde til mere fibrøse varianter, alle typer opdeles i undergrupper. I alt findes der 51 slags meerschaum.

Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!

Denne artikel omhandler:

  • Meerschaum
  • Forstenet havskum
  • Hvidt guld
  • Eskişehir
  • Unikke tyrkiske souvenirs
  • Souvenirs fra tyrkiet
  • Pibehoveder
  • Meerscaum pibehoved
error: Indholdet er beskyttet af Alanya.Dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til os.