Opskrift: Tyrkisk mandelkaffe – Badem Kahvesi
Den tyrkiske mandelkaffe er en traditionel gammel Alanya opskrift.
Den varme drik er blevet serveret i generationer og i mange tyrkiske hjem er den stadig en populær drik.
På nogle caféer i Alanya serveres de også de traditionelle Badem Kahvesi, som er en anderledes og velsmagende oplevelse for smagssanserne.
Tyrkisk badem kahve, også kendt som tyrkisk mandelkaffe, er en lækker og unik drik, der er en del af den rige kaffekultur i Tyrkiet. Denne aromatiske og velsmagende kaffe er kendt for sin karakteristiske mandelsmag og er en populær favorit blandt kaffeentusiaster og dem, der ønsker at opleve det autentiske tyrkiske køkken.
I Tyrkiet er kaffedrikning en vigtig del af den tyrkiske kultur og bruges som en lejlighed til at samles med venner og familie, nyde en god samtale og dele specielle øjeblikke.
En kaffe uden kaffe i?
I denne traditionelle Alanya opskrift er der ingen kaffe i mandelkaffen, så den kan drikkes af både børn og voksne, men den findes også i en version hvor fint malet kaffe er tilføjet. I over opskrift kan du læse hvordan du tilføjer kaffe i mandel kaffen, hvis du ønsker det.
Læs også >> Opskrift på tyrkisk Salep
Opskrift på Tyrkisk mandelkaffe – Badem Kahvesi
Til: 4 personer. Tid: 10-15 min. Kategori: Drik. Note: Vegetarisk.
INGREDIENSER
6 tsk mandel mel
1,5 dl mælk
1,5 dl vand
Evt. 1,5 tsk. sukker
Bemærk:
Sukker kan undlades eller der kan tilføjes mere. Det er også almindeligt set at man undlader sukker og serverer mandelkaffen sammen med noget sødt f.eks. lidt slik og et stykke baklava.
Hvis du ønsker det, kan du tilføje 4 tsk. fint malet kaffe i din mandelkaffe. Så bliver drikken både stærkere og kom i så fald til at indeholde koffein.
Hvis du tilføjer kaffe i opskriften er fremgangsbåden ligesom den er beskrevet i opskriften, men så skal du huske ikke røre rundt i kaffen, efter den er hældt i kopperne. Det er vigtigt at kaffegrumset synker til bunds i kopperne og man lader den sidste kaffetår stå, så man ikke ender med at drikke den grimt smagende kaffegrums
FREMGANGSMÅDE
I opskriften skal man bruge 6 tsk mandelmel. Da Alanya producerer tonsvis af mandler, laver de lokale laver selv deres mandelmel med friske mandler og en morter. Hvis du vil opnå det rigtige resultat, anbefaler vi at du benytter samme metode. Ellers kan du bruge almindeligt mandelmel.
Derefter tager du mandelmelet, mælk, vand og evt. sukker og bringer det i kog ved medium varme i en cezve (tyrkisk kaffe koger) eller en lille gryde.
Når kaffen begynder at skumme, tages skummet med en teske og fordeles ligeligt i de 4 små kopper (tyrkiske kaffekopper, men du kan også bruge espresso kopper).
Lad kaffen koge 1-2 minutter mere og hælde det derefter op i kopperne.
Afiyet olsun!
Den tyrkiske mandel produktion
Tyrkiet er verdens 6. største producent af mandler og har en betydelig indflydelse på det globale marked. Den tyrkiske mandelproduktion er omfattende og bidrager væsentligt til landets økonomi og eksportindtægter.
I 2022 producerede Tyrkiet 85.000 tons mandler. Middelhavs- og Ægæiske regioner, især i byerne Mersin, Antalya (som Alanya hører under) og Muğla producere de største mængder af mandler.
Der dyrkes forskellige typer mandler i Tyrkiet, herunder søde mandler og bitre mandler. Søde mandler er mere almindelige og bruges i madlavning og snacks, mens bitre mandler primært bruges til ekstraktion af mandelolie og aromaer.
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Tyrkiske drikke
- Varme tyrkiske drikke
- Mandelkaffe
- Tyrkisk drik med mandel
- Tyrkiske opskrifter
- Tyrkisk mandelkaffe
- Opskrifter fra Tyrkiet
- Mad fra Tyrkiet
PIN IT!
Billederne er udarbejdet i samarbejde med Alanya.Dk, tyrkiske opskrifter og danskityrkiet.dk. Overtrædelse af ophavsretten medfører både et erstatningskrav og krav om øjeblikkelig fjernelse af materialet.