Pura Vida Beach i Mahmutlar – et unikt strandbesøg
Vil du gerne blande både strandbesøg og høj kvalitet?
Så er Pura Vida Beach i Mahmutlar vores bedste bud.
Pura Vida Beach åbnede første gang i 2019, derefter fik stranden en ny placering og i 2022 kunne den nyrenoverede strand åbne for gæster. Pura Vida Beach er ejet af det danske par Dorthe og Flemming Ølgaard, sammen med deres tyrkiske partner Kaya Catak. De har tilsammen også Pura Vida Restaurant i Mahmutlar.
Læs også >> Restaurantanmeldelse: Pura Vida – God stil, alletiders mad
Vi hos Alanya.dk, har været forbi Pura Vida Beach, hvor man allerede i indgangen til deres smukke træterrasse, både kan se og mærke deres unikke atmosfære. Hos Pura Vida Beach er der dekoreret med alverdens farver i deres udsmykning af deres strandbygning, som peppes op af stemningsmusik i baggrunden. Der står som det første et behjælpeligt personale klar til at efterkomme vores ønsker, så vi får et dejligt strandophold.
Nyd solen hos Pura Vida Beach
Selvom vi besøgte stranden på en lørdag, var der ikke overfyldt af mennesker, så der var god mulighed for at vælge en strandstol med god placering. Strandstolene har de lækreste bløde madrasser inklusiv parasol. Der er også mulighed for at vælge en af deres loungeliggesofaer. Der er godt med plads på stranden, og en dejlig vind så det ikke føles alt for varmt i den bagende sol. På stranden er der forskellige nationaliteter, dog mest russere, danskere og nordmænd.
Hos Pura Vida Beach, er der både mulighed for at bestille et ordentligt måltid mad, men også lettere retter til at få stillet den lille sult. Derudover er der et varierende drinkskort, så der er noget for enhver smag. Vi valgte en Penne Pesto Chicken og en Mojito og nød hvor lækker deres mad og drinks er.
Gode Faciliteter
Under hele vores ophold på Pura Vida Beach, havde vi adgang til gratis wifi, nydelige toiletter, omklædning og udendørs badefaciliteter.
Praktisk information og Pura Vida Beach
Telefon: +90 535 324 56 96
Facebook: Pura Vida Beach Mahmutlar
Instagram: pura_vida_beach_mahmutlar
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Strand tæt på Alanya
- Strand i Mahmutlar
- Oplevelser nær Alanya
- Strand i Tyrkiet
- Seværdigheder i Alanya
- God strand Alanya