Alanyas Arkæologiske museum på Damlataş

21. juni 2022 Alanyadk

I dybden med Alanya´s historie på det arkæologiske museum

Tæt ved Damlatas stranden og svævebanen ligger Alanyas arkæologiske museum (Alanya Arkeoloji Müzesi).

Museet har både indendørs og udenfor udstillinger.

Alanyas Arkæologiske museum er et besøg værd for alle, som elsker tyrkisk historie og antikke fund.

Alanya arkæologiske museum indeholder fund fra de arkæologiske udgravninger i Alanya-området samt en del genstande fra Anatolien.

Informationsskilte er på både tyrkisk og engelsk og variationen af udstillingen er fascinerende. Inde på museet er en del af udstillingen bygget op som et computerspil, hvilket er både underholdende og lærerrigt for børn og voksne.

Guide til Alanya arkæologiske museum

Til venstre for indgangen er der udstillet forskellige fund fra Anatolien ordnet i kronologisk rækkefølge fra den ældre bronzealder til den græske/hellenistiske, romerske og byzantinske tid.

Her ses bl.a. museets ældste genstand, en fønikisk tavle fra 625 f.K. fundet i Laertes og forskellige stenværktøjer fra den yngre stenalder, som også Göbeklitepe stammer fra (se vores video fra verdens ældste tempel her)

kirke i Alanya, St george kirken, Hagios kirken alanya, gammel græsk kirke alanya, Alanya græsk kirke, gratis oplevelser i Alanya, Alanya gratis oplevelser, seværdigheder i alanya, alanya gratis seværdigheder, historiske steder i Alanya

Til højre for indgangen er der også er en inskription på karamansk, som tidligere var på Hagios Georgios (St. George) kirken, som er i bjergene bag Alanya. Læs mere om inskriptionen og kirken her.

I hovedrummet til højre er der genstande af bronze, marmor, terrakotta og glas fra de romerske og byzantinske perioder. Mange af genstandene er fundet i ruinerne af de antikke byer i nærheden af Alanya, f.eks. Syedra, Hamaxia, Laertes, Iotape og Selinus.

Særligt interessant er resterne af et skibsvrag fyldt med amforaer, som også er udstillet på museet.

kalkstensurner, likya grave, antikke grave, sakofager, museum i Alanya

Det historiske kalkstensurner

Indenfor og i haven udenfor museet ses kalkstensurner. De er fra Kilikien, hvor det var svært at begrave de døde i klippegrunden, derfor kremerede man dem og lagde dem i urnerne.

Også i den romerske og byzantinske tid brugte man urner i forskellige størrelser, men som regel udformet som en sarkofager dekoreret med kranse, akantusblade og lotusmønstre.

Nogle sarkofager har mands- og kvindehoveder indhugget mellem kransene og nogle har græske inskriptioner.

Én er dekoreret med en rytter, en anden med Eros og Medusa. Nogle af urnerne har tyrehoveder i det ene hjørne, andre en dør på den smalle side, hvilket symboliserer døren til Hades, underverdenens (dødsrigets) gud.

Museums haven

I den hyggelige museumshave i det overdækkede galleri langs museet er udstillet forskellige limstensmonumenter, herunder små statuer, sten fra gravsteder og inskriptions tavler fra den seldsjukiske periode.

Det var den naturlige mangel på marmor i Alanya-regionen, der nødvendiggjorde anvendelsen af kalksten. Desuden ses de før omtalte urner samt nogle romerske mosaikker og osmanniske gravstene samt en olivenmølle.

herakles statue, herkules statue, bronzestatue af Herakles, Alanya museum, antikke statuer, antikke bronze statuer

Hoved attraktionen: Herakles statuen

En af museet helt store attraktioner er den halv meter høje bronzestatue af Herakles står i et særskilt rum.

Den stammer fra det 2. århundrede f.K. og står på en piedestal, der tilsyneladende ikke er den originale.

Den blev fundet i 1967 i et bjergrigt område i 800 meters højde på et sted, der kaldes Asartepe, 35 km nordvest for Alanya. Det antikke navn på stedet er ukendt.

Som ved mange andre antikke fund forsøgte man at smugle den ud af Tyrkiet, hvilket blev forhindret i sidste øjeblik.

Det vides ikke, hvor og af hvem, statuen er fremstillet, men datidens sørøvere har formentlig stjålet den fra et skib eller et byområde. At man placerede den på en (ny) piedestal, peger på, at man fandt den værdifuld. Den pertentlige udformning af skæg og hår og de stærke muskler røber de store kunstneriske evner hos billedhuggeren. Han holder sin berømte kølle i højre hånd, og med den venstre bærer han Nemea-løvens skind. Kroppens vægt hviler på højre ben, mens det venstre er let bøjet. Hans ansigt udtrykker træthed efter sejren over løven, og de udvidede næsebor gør hans ansigt levende. Bemærk også det deforme venstre øre, der ofte ses hos boksere. Øjenhulerne, der nu er tomme, har formentlig været fyldt med glas eller farvede sten.

Herakles fra den græske mytologi har været en endeløs kilde til inspiration for græske og latinske forfattere. Han symboliserer menneskets uovervindelige magt og udholdenhed over for naturen.

Historien om Herakles

Han udfører altid gode gerninger og bekæmper naturkatastrofer og tjener dermed menneskeheden. Men gudinden Hera lod ham ikke i fred. Hun var sygelig jaloux, fordi Herakles var et uægte afkom af hendes ægtemage Zeus.

Fra den dag, han blev født, fulgte hendes vrede og had ham til døden. Hendes fjendskab gør ham til sidst afsindig og får ham til at dræbe sine børn. Som straf blev han dømt til at tjene Eurystheus i 12 år. Hvis det gik godt, ville han blive belønnet med udødelighed.

For at nå dette mål skulle han udføre 12 bedrifter, hvilket lykkedes, takket være hans mod og styrke. Den første opgave var at dræbe løven i Nemea og altid at bære løveskindet, der blev hans kendetegn.

Da han havde løst alle opgaver, blev han ved et uheld dræbt af ild, men fader Zeus greb ind og sørgede for, at han alligevel blev udødeliggjort.