Ferie tipsNyheder

Hver fjerde tror det blå kort dækker i Tyrkiet

Hver fjerde tror fejlagtigt, at det blå EU-sygesikringskort dækker rejser til Tyrkiet.

Det viser en undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring i 2015.

Når ferien nærmer sig, og mange danskere pakker kufferten med solcreme og badetøj til en velfortjent ferie under sydlige himmelstrøg, så har omkring ikke styr på hvordan de er dækket, hvis de bliver syge.

Omkring hver fjerde, 23% for at være helt præcis, tror nemlig desværre at det blå EU-sygesikringskort dækker, hvis de bliver syge i på rejser til Tyrkiet. Det viser en undersøgelse, som TNS Gallup lavede i 2015 for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring.

”Hvert år tager mange danskere til Tyrkiet for at nyde kulturen, varmen og eksotisk mad. Desværre tror mange, at Det blå EU-sygesikringskort dækker på rejsen. Men det gør det ikke. Vil man være dækket mod sygdom og ulykker i Tyrkiet, skal man sikre sig med en rejseforsikring. I løbet af sommeren 2015 var Tyrkiet nemlig det land, som Goudas Alarmcentral havde flest sager fra. Det er ikke vores indtryk, at Tyrkiet er et farligere sted at rejse til end andre lande. Men det er vigtigt, at de danske turister ved, at den offentlige ordning ikke dækker, ” siger Uffe Svennson, Direktør i Gouda Rejseforsikring.

Maveonde og øreinfektioner

De fleste sager fra Tyrkiet denne sommer handlede om, at danskere skulle have hjælp til at klare mindre sygdomme som maveproblemer og øreinfektioner.

Ting der ofte kan forhindres i at ødelægge for mange feriedage, hvis man får hurtig og rigtig behandling. Men får man ikke denne hjælp, kan eksempelvis dårlig mave hurtigt ødelægge flere rejsedage for familien.

LÆS OGSÅ: Find den rigtige rejseforsikring her!

Da Tyrkiet kan være placeret forskelligt i rejseprodukterne i forsikringsbranchen, eksempelvis Europa, udvidet Europa og Verden, er det ekstra vigtigt, at danskerne sikrer sig, at de er dækket på rejsen til Tyrkiet, inden de rejser på ferie.

”Vores erfaring er, at det desværre stadig er ca. hver tiende, der rejser uden rejseforsikring. Og for dem kan det være forbundet med grimme overraskelser, hvis de bliver syge eller kommer til skade, især når de rejser uden for EU, hvor det blå kort ikke dækker. Vores opfordring er selvfølgelig, at man finder den rette rejseforsikring, så man er sikret, hvis uheldet er ude. Og husk at man altid kontakte sin rejseforsikring, hvis man inden afrejse eller på rejsen har spørgsmål, har brug for hjælp eller på nogen måde er usikker på, hvad man skal gøre i tilfælde af sygdom eller ulykker, ” siger Uffe Svennson til slut.

LÆS OGSÅ: Rejsevejledningen.dk for Tyrkiet

Mangler du hjælp til en sygeforsikring eller forsikring af jeres lejlighed i Tyrkiet? Læs mere her!

Denne artikel omhandler:

  • Det blå sygesikringsbevis i Tyrkiet
  • Sygeforsikring til Tyrkiet
  • Dækker det blå sygesikringsbevis i Tyrkiet
  • Sygeforsikring i Alanya

Lukket for kommentarer.