Johannesbrød – Naturlig slik, sødemiddel og historiske

5. august 2025 Alanyadk

Johannesbrød er unikke i deres udseende, smag og historie.

Johannesbrød hedder på tyrkisk keçiboynuzu, hvilket direkte oversættes til “gedehorn.”

På dansk kaldes de for johannesbrød, et navn der er direkte forbundet til biblens Johannes Døberen.

Det internationale navn, Carob, har en historisk forbindelse til betegnelsen “karat” for guld.

alanya, johannesbrød, carob, vejning af guld, Karat guld historie — Ai generet billede af hvordan man brugte johannesbrødsfrø til at måle guld med.

Den historiske betydning for Johannesbrød

Johannesbrødtræet stammer oprindeligt fra den østlige Middelhavsområde, især Tyrkiet, Grækenland og Levanten.

De gamle grækere opdagede, at frøene i johannesbrødet altid vejede præcist 0,20 gram, og derfor blev de brugt til at måle vægten af ædelmetaller som guld.

Denne praksis blev senere overtaget af araberne, der brugte ordet qīrāṭ. Det græske ord kerátion for johannesbrødsfrø blev dermed til det moderne karat, som i dag bruges til at måle guldrenhed. Ordet karat blev først indført i det engelske sprog i midten af 1400-tallet.

alanya, johannesbrød, carob, honning, johannesbrød vokser i Alanya, anvendelse af Johannesbrød, naturlig sødlemiddel, Johannes døberen, — Ai genereret foto af Johannes Døberen med johannesbrød i ørkenen.

Den bibleske historie bag johannesbrøds danske navn

Johannesbrød har sit navn fra Johannes Døberen, som ifølge traditionen levede af vilde planter og honning i ørkenen. Der er en udbredt opfattelse af, at han skulle have spist frugterne fra johannesbrødtræet (Ceratonia siliqua) under sin tid i ørkenen. Derfor fik planten på flere sprog navne, der refererer til Johannes Døberen – deraf det danske navn “johannesbrød.”

Dog er der en vis usikkerhed om, hvorvidt han faktisk spiste johannesbrød. Biblen nævner, at han levede af “græshopper og vild honning” (Matthæusevangeliet 3:4), og nogle forskere mener, at “græshopper” kunne være en fejltolkning eller en reference til en anden type planteføde.

Johannesbrød vokser i Alanya

I Alanya og det omkringliggende middelhavsområde vokser flere forskellige bælgfrugter herunder kikærter, linser, sortøjede bønner, ærter, hestebønner, johannesbrød mm.

Johannesbrødtræet blomstrer typisk i sensommeren og tidligt efterår, mens frugterne modnes i løbet af sommeren.

I Alanya-regionen, som har et middelhavsklima, kan man forvente, at johannesbrødsfrugterne er modne og klar til høst fra august til november.

I Alanya centrum kan du se johannesbrødtræer ved Damlataş eller oppe ved borgen. De findes også mange andre steder i området. Hold øje med de karakteristiske sorte bælge, der minder om gedehorn eller en tørret sort banan. Hvis du finder et træ med johannesbrød, så kan du smage på dem. Johannesbrød kan spises direkte fra træet, uden nogen form for efterbehandling.

Vær dog opmærksom på, at smagen på johannesbrød kan variere – nogle er mere søde og velsmagende end andre, det afhænger af træets modenhed og træets voksested.

Fakta om johannesbrødtræet

Johannesbrødtræet, Ceratonia siliqua, er en art hjemmehørende i Middelhavsregionen og har været dyrket i området i næsten fire tusind år. Johannesbrødbælgen er en naturlig kilde til energi og calcium.

En bred vifte af produkter fremstilles af johannesbrødbælgen, da alle dele kan spises. Bælgerne kan udstenes og koges til en slags melasse eller sirup, som bruges som sødemiddel i kager og småkager og anses for at være en del af en sund kost.

Johannesbrødmel eller -pulver fremstilles ved finmaling af bælgene. Det er rigt på sukker og protein og fungerer som et effektivt og nært alternativ til kakao eller kaffe. Johannesbrødspulver indeholder tre gange så meget calcium som samme mængde mælk.

alanya, johannesbrød, carob, honning, johannesbrød vokser i Alanya — Når man knækker et johannesbrød midtover kan man tydeligt se den honningligende væske.

Johannesbrød har en honning-lignende smag

Johannesbrød har en sød honning-ligende smag. Teksturen er karamelliseret, men selve frugtkødet omkring kernerne har et sejt, næsten tør tekstur.

Johannesbrød er et populært alternativ til slik, da den naturligt søde smag tilfredsstiller trangen til noget sødt. Samtidig er johannesbrød lav på kalorier sammenlignet med slik, chokolade og nødder. I Alanya er det almindeligt at spise det som en slags snack og alternativ til slik.

Hvis du køber johannesbrød på bazaren eller lignende steder og tager det med hjem, vil du sandsynligvis bemærke dens karakteristiske søde og kraftige duft, som hurtigt spreder sig i hjemmet.

Ernærings- og sundhedsfordele ved at spise johannesbrød

Johannesbrød indeholder gallussyre, som virker smertestillende, anti-allergisk, antibakterielt, antioxidativt, antiviralt og antiseptisk.

Johannesbrød forbedrer fordøjelsen og sænker kolesterolniveauet i blodet. Det bruges til behandling af diarré hos både børn og voksne. Da det ikke indeholder koffein, er johannesbrød godt for personer med forhøjet blodtryk.

Indholdet af E-vitamin i johannesbrød hjælper med at behandle hoste, influenza, blodmangel og knogleskørhed.

Johannesbrød bekæmper osteoporose på grund af dets høje indhold af fosfor og calcium.

Johannesbrødpulver bruges som erstatning for kakaopulver eller chokolade i kager, småkager og slik.

Ved bagning af småkager og muffins kan johannesbrødchips bruges i stedet for chokoladechips. Sammenlignet med chokolade er johannesbrød tre gange rigere på calcium, har en tredjedel færre kalorier og sytten gange mindre fedt.

Johannesbrød indeholder op til 50 % sukker og spises friske og tørrede.

I Tyrkiet og Mellemøsten mener man, at johannesbrød kan have en gavnlig effekt på mænds testosteronniveauer.

Johannesbrødsirup

Siruppen er en helt naturlig sød drik, der fremstilles ved at male johannesbrødbælge og derefter udvinde siruppen ved at koge dem i varmt vand. Den udvundne sirup koges derefter i en stor kedel eller gryde i 4-12 timer under konstant omrøring, indtil det meste af vandet er fordampet. Tilbage bliver en tyk, sød sirup, som afkøles og opbevares i flasker.

Johannesbrødsirup er fremragende til at forbedre mavefunktionen. Tidligere drak tyrkiske landmænd siruppen opløst i koldt vand som en forfriskende energidrik før dagens arbejde. En vigtig egenskab ved siruppen er dens evne til at holde sig i årevis uden tilsætningsstoffer.

Siruppen bruges også som sødemiddel i kager og småkager, eller den kan blandes med kold mælk eller is for at give en anderledes smag i en sund kost.

Hvad bruges johannesbrød til?

I Tyrkiet anvendes johannesbrød både som naturligt slik og til fremstilling af sirup.

Siruppen, kendt som keçiboynuzu pekmezi på tyrkisk, er en sød sirup, som laves ved at johannesbrødene knuses og koges i vand 12-24 timer. Siruppen bruges ofte som et af johannesbrød et naturligt sødemiddel i madlavning og bagværk.

I Danmark bruges johannesbrød primært som sødemiddel og stabilisator. Johannesbrødkernemel, også kendt som E410, anvendes som stabilisator og fortykningsmiddel i fødevareindustrien. Du kan finde det i produkter som Gammel Dansk, remoulade og Danonino børneyoghurter.

Johannesbrød bruges også som foder til dyr, og johannesbrødkernemel anvendes som et supplement i modermælkserstatning.

Læs også >> Vinterens delikatesse: Spiselige kastanjer