Opskrift: Tyrkisk oste pizza – Peynirli ekmek
Vidste du at Tyrkiet har deres helt egne variationer af Pizza?
Den mest populære er ”Peynirli ekmek”, som betyder ”oste brød”.
Og det er ikke tilfældigt, for hovedingrediensen, hvis man ser bort fra brødet, er nemlig ost.
Retten bliver ofte refereret til som tyrkisk oste pizza. Der finder dog også andre varianter f.eks Etli Ekmek, som betyder ”kød brød”. Begge har den samme type brød, det er blot fyldet, som er anderledes. Begge brød hører til kategorien pide, som du kan læse mere om nederst i artiklen.
Peynirli ekmek er en populær og velsmagende ret i Tyrkiet, hvor dejen er tynd og fyldet indeholder ost, peberfrugt, løg og krydderier. Det er en lækker variation af pizza, der er unik for tyrkisk madlavning.
Brødet kan spises friskbagt, bruge i madpakken eller som snack når man er på udflugt. Brødet kan også fryses ned, så man har en hurtig og let ret, til de dage hvor der ikke er meget ekstra tid til at lave mad.
Læs også >> Opskrift: Tyrkisk bryllups suppe – Gülüklü Çorbası (Hülüklu)
Opskrift på Tyrkisk oste pizza – Peynirli ekmek
Til: 4 personer / 8 stk Tid: 60 min. Kategori: Hovedret Note: Vegetarisk.
INGREDIENSER
Dej:
600 g mel
½ pk. gær
2 spsk. olie
3 dl. lunkent vand
knivspids salt
Fyld:
1 håndfuld bredbladet persille
2 løg
4 forårsløg
1 peberfrugt
½ kg fetaost / hvid ost
1 tsk. paprika
1 tsk. peber
1 tsk. salt
1 æg til pensling
TIL ANRETNING:
Kan serveres som den er, eller sammen med en tyrkisk salat, f.eks tyrkisk hyrde salat.
FREMGANGSMÅDE
Opløs gæren i lunken vand og tilsæt olie.
Bland langsomt mel i, indtil dejen er en samlet masse. Lad dejen hæve i 30 min, mens du gør fyldet klar.
Persille, løg, forårsløg og peberfrugt hakkes og røres sammen med fetaosten og krydderierne.
Når brødet er færdig med at hæve, deles det op i otte lige store boller. Hver bolle rulles ud til en aflang oval med en kagerulle.
Ostefyldet lægges i midten af dejen og dejen foldes op i kanterne, så det former en lille båd.
Ostebrødendes fyld og dej pensles med æg og placeres på bagepapir på en bagepladde. Man kan også bage brødet på en stenplade til pizza eller på en stenplade på grillen.
Ostebrødet bages i ovnen på 200 grader i 20-25 min, til brødet er gyldent på kanterne.
Retten kan serveres som den er eller sammen med en salat, f.esk. tyrkisk hyrde salat.
Afiyet olsun!
Forskellen på Peynirli og Pide?
Peynirli er en form for pide, der indeholder ost som hovedingrediens i fyldet.
Pide refererer til den bredere kategori af tyrkiske fladbrød med fyld og kan inkludere flere forskellige former for fyld ud over ost.
Pide kan fås med alle slags fyld, mest almindeligt er ostekød, tyrkisk suyuk pølse eller ost. Den findes også med en blanding af det hele, nogle steder er alt fyldet blandet sammen på brødet, andre steder er det inddelt i små sektioner, så man kan smage lidt af hvert, mens man spiser.
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Tyrkisk mad
- Tyrkiske opskrifter
- Mad fra Tyrkiet
- Tyrkisk pizza
- Pide
- Ostebrød
- Oste pizza
PIN IT
Billederne er udarbejdet i samarbejde med Alanya.Dk og tyrkiske opskrifter. Overtrædelse af ophavsretten medfører både et erstatningskrav og krav om øjeblikkelig fjernelse af materialet.