Guide: Besøg en moske i Alanya / Tyrkiet

En ægte kulturel oplevelse er at besøge en moské i Tyrkiet.

Tyrkiet er berømt for sine smukke og imponerende moskéer, som er en central del af den kulturelle og religiøse arv.

De tyrkiske moskéer byder på en enestående oplevelse for alle, uanset om man er religiøs eller blot nysgerrig på at se dem indvendig. At komme på besøg i en moskè er for mange ikke-muslimer en unik og meget interessant oplevelse. Derudover er det en gratis oplevelse for hele familien.

Hvis man overholder nogle enkle regler, så kan man som ikke-muslim besøgende tyrkiske moskeer uden problemer.

Reglerne for at besøge en moské i Tyrkiet

1: Tag dine sko af og anbring dem i den særlige skoreol ved indgangen. Du må ikke gå ind i en moské med sko på, det er meget respektløst. Strømpefødder eller bare tæer er acceptabelt. Dette gælder alle, uanset alder.

2: Din påklædningen skal være respektfuld. Både kvinder eller mænd skal have bukser/nederdel på, der dækker ned til knæene. Kvinder skal også have dækket armene til og have et tørklæde på hovedet. Tørklæder og lange nederdele kan oftest lånes ved indgangen til moskeen.

3: Når du er inde i moskeen, bør du holde dig diskret i baggrunden, hvis nogle er i færd med at bede og udvise recept for dette hellige sted. Det er tilladt at fotografere men gør det med respekt, og undlad at fotografere folk som beder i moskeen unden deres tilladelse.

Den muslimske bøn fem gange om dagen

Muslimer bliver 5 gange dagligt kaldt til de obligatoriske bønner af en mu´adhdhin. De gængse tabeller med bønnetider indeholder seks klokkeslæt. Tiderne for daggry, solopgang, middag og solnedgang følger de astronomiske beregninger. Eftermiddag er fastsat til ca. midt mellem middag og solnedgang. Nat er fastsat til ca. halvanden time efter solnedgang.

Man behøver ikke bede bønnerne præcis på de angivne klokkeslet, men i tidsrummet mellem to klokkeslet. Når man f.eks. ikke at bede morgenbønnen inden middagsbønnen, så skal morgenbønnen tages efter aftenbønnen.

De fem bønnernes navne

Morgenbønnen – på arabisk kaldet Fajr.

Middagsbønnen – på arabisk kaldet Dhuhr.

Eftermiddagsbønnen – på arabisk kaldet Asr.

Aftenbønnen – på arabisk kaldet Maghrib.

Nattebønnen – på arabisk kaldet Isha.

Fredagsbønnen er den vigtigste bøn, hvor det er obligatorisk for alle muslimske mænd at gå i moske.

Kvinderne er også velkommen i moskeen, men har deres egen afdeling (typisk på etagen over), men opnår større belønning ved at bede i hjemmet. Alle bønner foregår på arabisk, som er det oprindelige sprog.

Det er værd at bemærke, at tiderne for bønnerne skifter hver dag men stadig er indenfor et bestemt interval, som passer med at morgenbønnen passer sammen med tidspunktet for morgenmad. Middagsbønnen passer med frokost, eftermiddagsbønnen passer sammen med tiden for en kop eftermiddagskaffe eller – te, solnedgangsbønnen passer med aftensmaden og aftenbønnen med et stykke natmad.

Før muslimerne går i moskeen, afvasker de sig i ansigtet, begge arme op til albuerne og begge fødder inklusiv anklerne. Bønnen bedes i retningen af Kaaba´en i Mekka, og oftest tager en bøn ikke mere end 5-15 minutter. Den muslimske bøn kan bedes enten alene eller i fællesskab med andre.

Ved at bede 5 gange om dagen, får muslimer det spirituelle lige fra morgenstunden og hele vejen igennem til natten. Hvis en person har sovet over sig, så bør de bede den mistede bøn straks efter man vågner. Glemmer man en bøn eller ikke i stand til at udføre den, så må man bede den, så snart man kommer i tanke om det.

Når der er bøn slukkedes der for musikken, det gælder både på restauranter, barer, hjem osv. Dette gøres af respekt for bønnen og musikken kan tændes igen når bønnen slutter.

 Moskeens udsmykning

Ordet moské kommer af det arabiske ord masjid, der betyder et sted at tilbede. I større moskéer bliver der undervist i islam og troende kan mødes og diskutere alt mellem himmel og jord. Moskéerne yder også hjælp til fattige med de donationer de får fra lokalbefolkning.

Moskéernes arkitektur varierer meget. Med undtagelse af moskeerne i centrum af Alanya har næsten alle moskeer bygget med en forgård, der omgives af en arkade. I midten af gården står en Sadırvan, den brønd, hvor den rituelle vask udføres før bøn.

Indenfor i moskeerne er udsmykningen efter muslimsk tradition ofte med smukke dekorationer men uden nogle form for afbildninger af mennesker og dyr. Det vigtigste sted i rummet er Mihrab’en, en niche i væggen, der vender mod Mekka.

Lidt ved siden af denne fører en trappe op til mimber, der kan svare til prædikestolen i en kristen kirke. Fra mimber holdes om fredagen taler til menigheden. Traditionen stammer fra profeten Muhammed selv. Han talte til sine tilhængere fra et sæde med tre trin op.

I gulvtæpper er der ofte vævet små bede tæpper ind i, som alle vender mod mekka og så folk ikke skal have deres eget bedetæppe med i moskéen. Når man beder står man skulder mod skulder med sin side mand, ifølge muslimsk tro, for at djævlen ikke kan komme igennem.

Hvad er Koranen?

Koranen er muslimernes hellige skrift, som blev åbenbaret i brudstykker til Muhammed over mere end 22 år (fra 619-632), igennem ærkeenglen Gabriel. Koranen består af 114 kapitler (suraer) (år 633-656).

Koranen består af forskellige nedskrevne notater samt mundtlige overleveringer som blev skrevet til indtil år 656 e.Kr.

Muhammed var ifølge islamisk tradition analfabet, hvilket bruges som et argument for, at Koranens ord er sande og stammer fra Gud, da Muhammed ikke kan have læst sig til sin viden andetsteds. Koranen kan fortolkes forskelligt, da dele af den er skrevet i billeder, digt m.m.

Muslimere anser Koranen for et så fuldkomment værk, at kun Gud er i stand til fuldt ud at forstå den!

Fortolkning af koranen er meget forskellig

Der er forskellige tolkninger af Koranen og om hvordan Koranen skal forstås. Siden Muhammeds egen levetid har man diskuteret, hvordan bestemte passager præcis skal forstås. Selv en bogstavtro tolkning rummer en del sproglige tvetydigheder, som igen afføder en række forskellige tolkningsmuligheder.

For den rettroende muslim er Koranen en kopi af Allahs himmelske bog og det kan også være forskelligt for hver enkel muslim hvordan de tolker Koranen – alt efter hvor de befinder sig i deres liv.

Man kan ikke blive gift i moskéen

Islams ”præst” kaldes for en Imam. Hver moske her deres egen imam og man have gennemfør en ”Imam uddannelse” for at kunne kalde sig Imam, ligesom man skal for at kunne kalde sig præst.

Moskéer og kirker er begge steder til tilbedelse af gud. Men hvor man kan blive gift i en kirke, så kan man kun blive velsignet i moskéerne. Imamerne kan ikke autoritet til at gifte folk, det kan kun det offentlige (det vi kender som en borgerlig vielse).

For mange troende muslimer betyder Imamens velsignelse dog mere end deres officielle vielsespapirer. Opdelingen af stat og religion indenfor vielser har også en mørk side, nemlig at nogle mænd er imam velsignet med en kæreste/kone og viet af det offentlige med en anden kæreste/kone.

Vil du vide mere om islam kan du også læse:

• Fakta om Islam
• Grøn er Islams hellige farve
• Opskrift på Aşure – Noahs budding
• Guide: 10 ting du skal vide om ramadanen

Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!

Denne artikel omhandler:

• Tyrkiske moskéer
• Besøg en moské
• Seværdigheder i Alanya
• Besøg en tyrkisk moské

PIN IT!