Dværg grotten – Cüceler cave i Sapadere
På vej mod det populære Sapadere vandfald kan man opleve den smukke drypstenshule Cüceler, som oversat til dansk hedder dværg grotten.
Grotten har fået det sjove navn, fordi men mener at en dværg gemte sig i grotten i 1900 tallet, for at slippe væk fra sine voldelige forældre, som boede i byen Tırılar, ikke langt fra grotten.
En dag så en hyrde dog den lille dreng, og hans forældre blev informeret og hentede ham hjem igen.
Fra 1300-1922 blev grotten brugt af lokale hyrder og handlende som gemte deres får og geder i grotten, så de slap for at betale skat af deres produkter.
I 2012 blev grotten åbnet for offentligheden og har været det lige siden. Grotten er ligesom Dim cave, Damlatas grotten og Zeytintas grotten en drypstenshule, som er blevet formet over tusinder, og nogle gange millioner af år. Man mener at Cüceler cave er mellem 10.000 år og 15.000 år gammel.
I grotten er der et stort farvespil på stalakitterne og stalagmitterne, som får nogle til at kalde den regnbue grotten. Grotten er god mod astma og andre lunge og vejrtræknings lidelser.
I grotten er der 20º C både sommer og vinter. Grotten er 170 meter lang, og delt ind i flere galleri som man kan besøge indtil de ender blindt.
Hvordan opstår en drypstenshule?
Drypstenshuler består af stalakitter og stalagmitter, som skabes ved at kalkmættet vand siver gennem loft og vægge i en underjordisk hule og derved – dråbe for dråbe – afsætter små kalklag når vandet er fordampet. Gennem århundreder bliver det til de velkendte drypsten.
Mødes en stalakit og en stalagmit dannes der en søjle. En stalakitter og stalagmitter vokser 1 cm på 100 år.
Der er ca. 40.000 drypstenshuler I Tyrkiet. Ud af dem er kun de 800 blevet udforsket.
Praktiske oplysninger:
Indgang: 6 tl – 3 €
Email: info@sapaderekanyonu.com
Adresse:
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få endnu flere nyheder!
Denne artikel omhandler:
- Seværdigheder i Alanya
- Grotter i Alanya
- Dværg grotten i Alanya
- Alanya oplevelser