November markeder i Alanya: Sæsonens frugt og grønt
November måned i Alanya byder på tonsvis af frisk frugt og grønt på byens markeder.
Alanya´s mange frugt og grønt markeder er aldrig kedelige.
Hver måned kommer noget nyt på sæson og november måned er ingen undtagelse.
I november er majs, rødbeder, avokado og græskar f.eks på sæson, og derfor er denne sæson perfekt til at lave retter som avokado dip, sødet græskar og rødbede hummus.
Læs også: Bykort over Alanyas markeder
Det kan du få på markederne i november:
Vindruer, ananas, ananaskirsebær, bananer, kaki frugter, stjernefrugter, ingefær, myrte, hornmelon, avokado, porre, rødbeder, granatæbler, kvæder, mandariner, appelsiner, grapefrugt, citroner, æbler, pærer, agurker, grønne bønner, peberfrugter, blomkål, broccoli, majs, jordnødder, gulerødder, røde gulerødder, hvidkål, rødkål, græskar, salat, persille, dild, spinat, løg (røde og hvide), kartofler, radiser, champions, skov svampe, auberginer, tomater, squash, hvidløg, diken kabağı, dragefrugt, mango, jordbær, figner, blommer, kiwi, grapefrugt, valnødder, cantaloupe melon, cennet nari og kastanjer.
Delikatesser på sæson: Dragefrugter, kaki, stjernefrugter, ananaskirsebær, mango, Hornmelon, myrte, ingefær, skovsvampe, græskar, kvæder, kastanjer, grape og diken kabağı.
Dragefrugt
Dragefrugten gror på et kaktustræ. Den har en rød / pink skal og er hvid eller rød indeni med sorte kerner. Frugten bliver omkring 12 cm lang.
Farven indeni afhænger af sorten. Den røde skræl er ca 3-6 mm tyk. På skallen sidder der aflange skæl, der som regel er lysegrønne eller gullige. Skindet er læderagtigt og det slipper let den øvrige frugt. Frugtkødet er blødt, geleagtigt og saftigt.
Smagen er forholdsvis neutral men en smule sød og en smule syrlig. Pitahaya stammer oprindeligt fra Columbia og Venezuela i Sydamerika, og de dyrkes normal mest i Syd- og Mellemamerika og i det sydlige USA. Læs mere om dragefrugten her.
Myrte
Der findes flere forskellige slags myrte bær og de vokser vildt flere steder i Tyrkiet, blandt andet i Alanya. Bærrene har sæson i efteråret og vinteren efter at være afblomstret over sommeren.
Myrtebær er syrlige i smagen og bærrene indeholder mange små fine kerner. Farven varierer fra hvid og lilla alt efter arten. Bladene fra træet bliver brugt til at krydre mad ligesom laurbær.
Ananaskirsebær
Ananaskirsebær stammer oprindeligt fra Syd- og Mellemamerika, i lande som Colombia, Ecuador og Peru. Den er i natskyggefamilien, almindeligvis kendt som Cape stikkelsbær eller guldbær. Det videnskabelige navn er Physalis peruviana. Ananaskirsebær har intet at gøre med hverken ananas eller kirsebær.
Ananaskirsebæret sælges i sit hylster, gør det til et meget dekorativt bær, som oftest brugtes i desserter eller salater. Det på størrelse med et kirsebær, og smager frisk, sød og lidt syrligt. Smagen kan minde lidt om en blanding af tomat og ananas. Frugtkødet er gul-orange, saftigt og indeholder mange små kerner.
Ananaskirsebær har et højt indhold af C-vitaminer og pektin
Kaki / Sharon frugter
Kakifrugten er mere end 500 år gammel og stammer oprindeligt fra Sydøstasien, formentlig Japan eller Kina. I dag dyrkes frugten i hele Middelhavsområdet. Den forædlede udgave af kakifrugten kaldes sharonfrugt og er udviklet i Israel, men for ikke-kendere kan det være svært at opdage forskellen.
Kaki indeholder frø, sharon er kerneløs. Den ”gammeldags” kaki som sælges i Alanya kan først spises, når den er næsten overmoden og meget blød. Læs mere om Kakifrugten her.
Læs også: 20 historiske fakta du (måske) ikke vidste om Tyrkiet
Hornmelon
Går under mange navne, f.eks den afrikanske hornede agurk, hornede melon, spidsmelon, gelémelon, kiwano, cuke-a-saurus og på Latinsk hedder den Cucumis metuliferus. Udvendig har den hornlignende pigge, deraf navnet “hornet melon”. Er fra melon og agurke familien. Det er en eksotisk melontype fra Sydafrika, som i dag også vokser i Tyrkiet.
Planten vokser på en slyngplante og frugterne består af ovale orange frugter med en længde på 10-15 cm og 5-8 cm i tykkelsen. Frugterne indeholder saftigt grønt frugtkød, der har en sød og syrlig smag. Frugtkødet er kendt for at smage som en blanding mellem lime, agurk og banan. Sammen med frugtkødet er de lyse flade frø.
Mange bruger hornmelonen som en pyntegenstand men det kan også spises. Den kan f.eks spises med en lille smule sukker og en ske, som en del af en frugtsalat eller som eksotisk tilbehør til is.
Cennet narı / Kudret narı
En speciel frugt med gul skal. Indeni er der små røde kerner. Bærene er utrolig sød og klistret – hvis altså du undlader at spise kernen. Spiser du kernen bliver Cennet narı en bitter og grov oplevelse. Læs mere om frugten her.
Ingefær
Ingefær er en gammel kulturplante, som stammer fra Sydøstasien. Den bliver brugt som krydderi i mange – måske de fleste – køkkener i verden. Ingefær menes at stamme fra Sydkina og har derfra spredt sig til Tyrkiet, Indien, Afrika og Caribien af arabiske købmænd.
Ingefær indeholder vitaminer og mineraler, herunder C-vitamin, B-vitaminer som niacin og pyridoxin samt mineraler som kalium, magnesium og fosfor.
Kvæder
Kvæde er en pære- eller æblelignende frugt, fra kvædetræet. Kvæde har i flere tusinde år været spist som frugt; men i dag er den nærmest ukendt. Den er meget hård at bide i, og de forskellige sorter har varierende indhold af garvesyre, hvilket gør nogle sorter er meget syrlige eller bitre.
Det er svært at afgøre, hvorfra kvæder oprindeligt stammer, for de var populære allerede i oldtiden og i middelalderen. De blev brugt som symbol på frugtbarhed.
I 1700-tallet sagde man, at de, der spiste kvæder, fik kloge børn. I dag er populariteten ikke så stor længere, men kvæden dyrkes fortsat mange steder i verden, blandt andet i Asien, Middelhavslandene, Sydafrika, nogle steder i Nordamerika og i Chile.
Diken Kabağı
På tyrkisk hedder græskaret diken kabağı, oversat til dansk betyder det græskar med pigge på – hvilket det også er. Væsken fra diken kabağı er meget klistret og derfor skal græskaret koges eller steges for at være lækkert at spise.
Det kan bruges i forskellige sammenkogte retter eller steges i olie og spises sammen med yoghurt og salt. På græskaret er der små bløde pigge, som giver græskaret et meget specielt udseende. Læs mere om diken kabağı her.
Kastanjer
Spiselige kastanjer er en af Tyrkiets helt store vinter delikatesser. Spiselige kastanjer stammer oprindeligt fra Tyrkiet (Lilleasien) men har spredt sig til hele verden. Den ægte spiselige kastanje er en del af kastanjeslægten (Castanea), som tilhører bøgefamilien.
Spiselige kastanjer er mere “dråbeformet” med enden som får ned i en spids. Skrællen ligner et lille pindsvin med mange tæt siddende pigge. Der er som regel 3 kastanjer i hver skræl. Læs mere om de spiselige kastanjer her.
Stjernefrugt
Stjernefrugten er også kendt som karambole, stammer oprindeligt fra Sydøstasien og den vokser stadig vildt på Molukkerne i Indonesien. I dag dyrkes den også i Tyrkiet, Brasilien, Israel, Thailand samt i Malaysia, hvor verdens største produktion er.
Frugten kan kendes på sin karakteristiske for, der på tværs ligner en stjerne, hvoraf navnet stjernefrugt. Stjernefrugten er gul i farven når den er moden, perfekt moden når kanterne er en smule brune. Stjernefrugten er mellem 6 og 15 centimeter lange og op til 9 centimeter brede.
Smagen er syrlig og saftig men det er en mild smag, ligesom vandmelon har en mild smag. I midten sidder der små bløde frø, frø samt skrællen er spiselige, men let kan fjernes.
Stjernefrugt har et højt indhold af C-vitamin A-vitamin og K-vitamin samt er rig på antioxidanter og mineralerne kalium, fosfor, zink og jern. Også en god kilde til fiber.
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Markeder i Alanya
- Bazar i Alanya
- På sæson i Alanya
- Frugter fra Tyrkiet
- Grøntsager fra Tyrkiet
- Markedsdage i Alanya
- November i Alanya