Opskrift: Tyrkisk valnøddesovs til fisk
Solrige Alanya ligger helt ud til Middelhavet, som byder på masser af frisk fisk.
Men Alanya byder også på masser af andre fødevare, blandt andet nødder.
En af de mest udsøgte og nærende kombinationer i tyrkisk madlavning er fisk serveret med valnøddesovs – en rig, cremet sauce, der fremhæver fiskenes smag og tilføjer et ekstra lag af dybde.
Valnødder er kendt for deres høje indhold af sunde fedtsyrer, vitaminer og mineraler, som understøtter hjertesundhed og giver kroppen et energiboost.
Denne kombination af friskfanget stegt fisk og næringsrige valnødder er derfor ikke blot en smagsoplevelse, men også en ernæringsmæssig gevinst, som enhver madelsker vil nyde.
Læs også >> Tyrkiske fisk, shopping og parlør
Denne opskrift på fisk med valnøddesovs har vi fået af en lokalkvinde i Alanya, som har vundet flere madkonkurrencer i Tyrkiet. Valnøddesovsen er en af hendes favoritretter at servere for hendes gæster, sammen med ris og hjemmelavet syltet grøntsager.
Opskrift på tyrkisk valnøddesovs til fisk
Til: 4 personer. Tid: 40 min. Kategori: Hovedret.
INGREDIENSER
Fisk
4 stk aborrer eller brasen
Olie til stening
Valnøddesovs
150 g valnødder
2 stykker tørret brød uden skorpe
2 hvidløg
1 tsk salt
2 dl vand
TIL ANRETNING:
Citron, tyrkiske ris og tyrkisk hyrdesalat.
FREMGANGSMÅDE
Valnøddesovs
Bræk brødet i mindre stykker. Tilsæt alle ingredienserne i en blender eller en stor skål, hvis du benytter en stavblender.
Blend ingredienserne til en ensartet masse. Tilsæt mere vand hvis massen er for tyk. Den optimale konsistens er fyldende, så den nemt kan hældes over fiskene.
Fremgangsmåde stegning af fisk
Tag en wok gryde eller en stegepande med høj kant og tilsæt olie. Alternativt kan fisken friture steges.
Rengør fisken indvendig og skyl den godt med vand. Tør fisken af og del fisken i 3 dele med en skarp kniv.
Når olien er varm, lægges fiskene i. De skal kun have ganske kort tid. Når det yderste af fisken er blevet gyldnet brun, tages fisken op.
Placer fiskene i et fad med kant og hæld valnøddesovsen over fiskene før servering.
Afiyet olsun!
Valnødders gavnlige egenskaber
Valnødder er mere end bare en lækker snack – de er en ægte superfood, fyldt med næringsstoffer, som både din krop og dit sind vil takke dig for. Disse små nødder har en imponerende ernæringsprofil og er blevet nydt i årtusinder som en del af en sund kost. Fyldt med omega-3 fedtsyrer, antioxidanter, vitaminer og mineraler, er valnødder kendt for deres evne til at understøtte hjernesundhed, reducere inflammation og beskytte hjertet.
Valnødder i Madlavning
Valnødder er utroligt alsidige og kan bruges i alt fra salater og bagværk til varme retter og saucer. Tyrkisk madkultur bruger ofte valnødder som en smagfuld ingrediens i dressinger, dips og saucer, hvor de tilføjer både tekstur og næring. En klassisk tyrkisk valnøddesovs passer for eksempel perfekt til fisk og grøntsager, hvor den giver en cremet og nøddeagtig smag.
Valnødder er altså en fantastisk tilføjelse til din daglige kost, uanset om du spiser dem rå, ristede eller bruger dem i retter og salater.
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Tyrkiske opskrifter
- Valnøddesovs
- Opskrifter på sovs til fisk
- Tyrkisk mad
- Sovs fra Tyrkiet
- Opskrifter på tyrkisk mad
- Opskrift på tyrkisk fisk
Billederne er udarbejdet i samarbejde med Alanya.Dk og tyrkiske opskrifter . Overtrædelse af ophavsretten medfører både et erstatningskrav og krav om øjeblikkelig fjernelse af materialet.