KulturMorgenmadNyt fra AlanyaShopping i AlanyaTyrkisk mad og opskrifter

Spis som en ægte tyrker – morgen, middag og aften

Når man er i Alanya, har man rig mulighed for at smage masser af lækkert tyrkisk mad.

Det tyrkiske køkken er kendt som en af de bedste i verden, og det er ikke ubegrundet – tyrkisk mad er nemlig smagfuldt, traditionelt og fyldt med friske råvare.

Læs også: Det tyrkiske køkken – et af verdens bedste

Når du er på ferie i Tyrkiet, er det en fantastisk mulighed for at opleve den rige og smagfulde tyrkiske madkultur. Tyrkisk mad er berømt for sin lækre smag, friske ingredienser og spændende krydderier.

At spise som en tyrker under din ferie er en unik oplevelse, der vil berige din rejse med uforglemmelige smagsoplevelser.

Vi anbefaler at i tager jer tiden på jeres ferie til at spise som en ægte tyrker – Morgen, middag og aften!

Tyrkisk morgenmad i Alanya

Start dagen med en traditionel tyrkisk morgenmad. Nyd den autentisk tyrkisk morgenmad med forskellige oste, oliven, friske grøntsager, brød og lækre søde sager som honning og marmelade.

I Alanya kan man få den skønneste tyrkiske morgenmad. Det er populært blandt både tyrkerne og byens turister at tage op i Alanyas bjerge og nyde en tyrkisk morgenmad med udsigt ud over Alanyas borg. Dim Cay er også et populært at spise en tyrkisk morgenmad

Hvis man gerne vil have den store tyrkiske morgenmad, hvor der bliver serveres en masse små retter skal man spørge efter Serpme Kahvaltı.

Tyrkisk frokost

Når det kommer til tyrkisk frokost, så skal du kigge efter, hvor tyrkerne selv spiser deres frokost.

Til frokost spiser mange tyrker på restauranterne som servere sulu yemek. Sulu yemek er tyrkiske retter i saft og væde, som er tilberedt i en kasserolle eller en pande. I langt de fleste retter er der masser af grøntsager, bønner og tomatpure.

Sulu Yemek bliver ofte lavet på små familieejet resturanter, hvor menuen af Sulu yemek retter skifter fra dag til dag. Det er ofte meget billig mad som mange offentlige ansatte, kontorarbejdere og butiksarbejdere spiser til frokost.

En traditionel og meget folkekær ret i sulu Yemek kategorien er kuru fasulye pilavı, som består af hvide bønner kogt i en traditionel tomatsovs og serveret sammen med ris. I ”luksus” udgaven er der også mørkogt oksekød i retten.

For at finde restauranterne som servere sulu yemek, skal man som regel ned af de små sidegader i Alanya. En stor favorit indenfor denne kategori er Mini Mutfak i Alanya centrum (se på google maps her).

Læs også >> Opskrift: Min Svigermors tyrkiske bulgur

Tyrkisk aftensmad

Når der skal spises aftensmad handler det igen om at se efter, hvor tyrkerne selv spiser. Tyrkerne kender de små gode kebab restauranter, som sjældent ligger ud til vejen, men i stedet er gemt ind af små veje.

En klassisk tyrkisk aftensmad på restaurant begynder ofte med en række mezze, som oliven, tomat ezme, tzatziki, brød og forskellige salater. Herefter serveres hovedretten, der kan være f.eks saftige kebabspyd og grillede kødretter eller oksekød fyldte auberginer med ris og friske grøntsager.

Tyrkiske kebab, der kan være lavet af lam, kylling og oksekød. Disse serveres ofte med frisklavet brød og og sæsonens grønt.

Husk teen og desserter

Tyrkisk te, også kendt som çay, er en essentiel del af den tyrkiske kultur og nydes efter alle måltider. Til morgenmaden nydes det sammen med maden mens ellers er den tyrkisk skik at nyde en kop te efter måltiderne. De tyrkiske restauranter tilbyder altid deres gæster en kop te efter man har spist op.

Hvis du skal spise som en lokal på din ferie, så skal du også prøve en af deres mange lækre desserter. Udvalget af stort, så find din nye favorit dessert i vores artikel Tyrkiske desserter, du bare skal prøve!

Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!

Denne artikel omhandler:

  • Tyrkisk kage
  • Spist som de lokale i Tyrkiet
  • Sulu yemek i Alanya
  • Mini Mutfak
  • Tyrkisk morgenmad
  • Tyrkisk aftensmad

PIN IT!