7 utrolige historie fra Alanya og omegn
Vil du høre et par af de historier, som ikke står i historiebøgerne?
Alanya er en by fyldt med røverhistorier, historiske fortællinger og utrolige historier, som er gået i arv fra generation til generation.
Hvor mange af de følgende historier, der er sande er i dag svært at bevise, men alle historierne bliver flittigt fortalt i Alanya og derfor synes vi også i fortjener at høre dem.
7 utrolige historie fra Alanya og omegn
Kærlighedsgrotten
Er man på bådtur i Alanya, passere man kærlighedsgrotten. Det er muligt at kravle op til grotten fra vandet og gå tværs igennem forbjerget ad en lavloftet 70 meter lang tunnel og springe i vandet fra 8 meters højde på den anden side.
Gamle historier fortæller, at her kunne Alanya´s elskende mødes i hemmelighed (hvordan de kom dertil siger historien ikke noget om)
En kærligheds historie fra 1965 fortæller om en tysk kvinde og hendes tyrkiske elsker som forsvandt. De var eftersøgt i 3 måneder, hvorefter man eftersigne fandt dem i god behold i kærlighedsgrotten.
Læs mere om Alanya søgrotter her
Da bananen kom til Alanya
I den sidste halvdel af det 19. århundrede var søvejen Alanyas vigtigste forbindelse med omverdenen. Skibene gik især til Cypern og Ægypten med træ, sesamfrø, bønner, nødder og frugt og havde salt, sæbe, olie og pynteting med tilbage.
Det var på sådan en rejse, at købmanden Serifali Ahmet Aga tog en bananplante med tilbage til Alanya, og han plantede den i sin have som pynt.
Familien fik strenge ordrer om ikke at spise bananerne, da de formentlig var giftige. Da de modne bananer faldt til jorden, blev familiens rengøringskone fristet og smagte på dem. Hun syntes om smagen og fortalte det til andre.
Således blev myten om de giftige bananer aflivet, og der kom gang i banandyrkningen i Alanya. Læs mere om da bananen kom til Alanya her.
Sagn om Borgen
Seldsjukkerne byggede Alanyas borg som forsvar mod udefrakommende fjender. Et sagn fortæller historien om hvordan Borgen blev forsøgt erobret af Seldsjukkerne: Det var en svær position at indtage, idét beliggenheden højt over havet, gjorde det nærmest umuligt at nærme sig uden at blive opdaget.
Historien går på at Seldsjukkerne kom sejlende om natten, medbringende tusindvis af geder. Gederne blev udstyret med lygter og blev sat i land, så de kunne bestige forbjerget. De byzantinske forsvarer af stedet så at tusindvis af krigere var gået i land og besteg forbjerget med forbavsende hastighed, overgav sig.
Da det senere gik op for dem at de var blevet snydt, havde sildsjukkerne allerede overtaget borgen.
Et andet sagn fra Borgen handler om fangerne i seldsjukkernes fangehuller. Historien handler om at fanger blev tilbudt en “handel” til stor morskab for fangevogterne.
Fangerne blev tilbudt at kaste en sten ud fra en af udkigsposterne. Hvis stenen ramte vandet ville de få deres frihed tilbage med det samme. Hvis stenen derimod ramte forbjerget under, ville de miste livet ved at blevet skubbet ud over kanten.
Det var og er stadig ikke muligt, at kaste en sten fra udkigsposten og ramme vandet, så derfor blev de alle skubbet i døden. – Prøv det eventuelt næste gang du besøger borgen.
Læs også: Alanyas varemærke: Borgen
Legenden om Apendos teateret
En overleveret legende fortæller noget om teatret og dets arkitekt. Det fortælles, at kongen af området havde proklamerede, at han ville afholde en konkurrence for at se, hvem der kunne yde byen den største tjeneste, og vinderen ville få kongens datter, Belkis.
Herefter fik byens håndværkere, arkitekter og ingenører travlt. Da dagen for bedømmelsen oprandt, og kongen havde vurderet alle præstationerne, indstillede han 2 kandidater. Den første havde bygget et vandledningssystem, der via akvædukter bragte vand til byen over store afstande.
Den anden havde bygget Aspendos teatret. Kongen havde beslutte sig for, at ham der havde bygget akvadukten skulle vinde, Men kongen blev om at se på teateret endnu engang og det gjorde kongen så.
Mens han vandrede omkring i det øverste galleri, hørte han en dyb stemme, som han ikke kunne stedfæste, og som blev ved med at gentage: ”Kongens datter skal giftes med mig”. Kongen kiggede sig forbavset omkring, men kunne ikke se nogen.
Det var selvfølgelig teatrets arkitekt, der stolt over det akustiske mesterstykke, han havde skabt – talte med lav stemme fra scenen. Arkitekten fik den smukke kongedatter, og brylluppet blev holdt i teatret. Teatret er stadig den dag i dag berømt for sin fremragende akustik.
Hvis du vil vide mere om Aspendos teateret så læs denne artikel.
Historien om byen Sides navn
Ifølge legenden er Side opkaldt efter frugtbarhedens- og naturens gudinde Side, der også betyder granatæble.
Det fortælles, at Side en gang gik en tur ved Manavgatfloden sammen med sin lille datter og sine nymfer. De plukkede blomster og kom forbi et træ med tynde grene, blanke blade og farverige blomster. Da Side knækker en blomstergren af til sin datter, begynder der at dryppe blod ud af grenen. Side forstår straks, at det er en nymfe, der har camoufleret sig som træ for at beskytte sig mod de onde mennesker, der jagter hende, og hun bliver meget ked af det. Hun vil gå væk, men hendes fødder sidder fast i jorden, og hun kan ikke bevæge sig.
Op fra hendes fødder vokser der et tyndt lag bark, og hun begynder at tage form som et træ. Nymferne bliver meget bedrøvede, og deres tårer vander Sides rødder. ”Jeg har gjort noget forkert”, siger Side til sine nymfer. ”Jeg vil herefter med mine mange blodfarvede frugter være et symbol på naturen, livet og frugtbarheden. Lad min datter komme her ofte, så hun kan lege under min skygge. Lad hende ikke ødelægge noget træ; måske hvert træ eller blomst er en gud i forklædning”.
Siden da bredte granatæbletræer bredt sig til store dele af Tyrkiet. Granatæblet på mønter og mure blev Sides vartegn i antikken. Læs mere om Sides historie her.
Da Alanya fik sit navn
Atatürk bliver hyldet som grundlæggeren af det moderne Tyrkiet, og derfor er historien om hans besøg til Alanya også en historie der stadig bliver genfortalt.
Da Atatürk i 1930 besøgte Aspendos, modtog han en invitation fra Alanya og lovede de tilstedeværende fra Alanya, at han ville besøge byen i den nærmeste fremtid.
I sin fritid rejste han ofte rundt i landet, og da han i 1933 sejlede rundt på Middelhavet med skibet Gülcemal, modtog han et telegram fra Alaiye, som byen hed dengang. Alaiye var på grund af morsekoden fejlagtigt oversat som Alanya. Efter at have set telegrammet spurgte Atatürk: ”Må jeg ikke ændre navnet til Alanya? Faktisk er det et godt navn. Lad det fremover være Alanya”. Det er eftersigne sådan Alanya fik sit nuværende navn.
Læs også: Da Atatürk besøgte Alanya og byen fik sit navn
Da Antalya blev paradis på jorden
Skal man tro de gamle sagn, som turister ofte bliver præsenteret for, blev Antalya grundlagt som et paradis.
Legenden fortæller, at kong Attalos af Pergamon for 2000 år siden sagde til sine dygtigste ryttere: ”Find mig et sted på denne jord, som alle konger og herskere vil misunde mig. Find mig et sted, som alle vil se. Find paradiset på jord til mig”.
Kun konger kan udstede sådanne ordrer, men de loyale ryttere spredte sig i alle retninger vel vidende, at opgaven var vanskelig for ikke at sige umulig. De red omkring i uger og måneder uden at finde noget, der levede op til deres store herskers ambitioner.
Men en dag kom de til porten til paradis ved kanten af Taurusbjergene og så gennem fyrreskovene det fortryllende Middelhav. De snedækkede bjerge, de grønne urørte skove, de sølvglinsende strande i strålerne fra den nedgående sol og det indigoblå hav fik rytterne til at holde vejret.
På vej ned ad bjergskråningerne blev de betaget af de himmelske sletters farverige frugtbarhed. Da de ankom til det sted, hvor Antalya ligger i dag, så de en naturlig skønhed uden sidestykke, og de besluttede, at de omsider havde fundet paradiset.
De galoperede tilbage til kongen og bekendtgjorde: ”Vi har fundet paradiset, som du befalede”. Kongen ønskede selv at se stedet, og rytterne viste vej. Da han ankom til stedet, gav han dem ret i, at dette var paradiset.
Han gav straks ordre til at bygge en by. På kort tid var denne ordre udført, og han opkaldte den efter sig selv og gav den navnet Attaleia.
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Myter om Alanya
- Røverhistorier om Alanya
- Da Alanya fik sit navn
- Aspendos teateret
- Bananer i Alanya
- Da Alanya fik sit navn
- Gode historier om Alanya.
Kilder: Alanya.Dks magasin & Alanya og omegn – Allan Huglsted
