5 udendørs seværdigheder til maj i Alanya
Hvad skal man lave i Alanya i maj måned?
Med det milde vejr og de lune temperaturer i maj måned er det den ideel tid til udendørs oplevelser.
Fra en skøn afslappet bådtur på Green Canyon til et unik besøg i en af byens drypstens grotter – Alanya byder på en lang række spændende udendørs seværdigheder, som er perfekte at opleve i maj måned.
5 udendørs seværdigheder til maj i Alanya
Sejltur på Green Canyon
En perfekt udflugt for maj måned er en sejltur på Green Canyon i Manavgat. Den store grønne sø, som udgøre Green Canyon, ligger i bjergene, afskåret fra resten af verden og omgivet af skøn natur, spændende dyreliv og importernde klipper. Her får man en rolig dag på vandet, med badestops undervejs og en stor tyrkisk frokost på områdets eneste restarauant, som bådene ligger til ved.
Green Canyon bådturer skal bookes på forhånd. Det kan du gøre her eller læse mere om hvad bådturen består af i vores artikel her
Vandsport og vind i håret
Er man til fart og spænding, så må man ikke snyde sig selv for en af de mange former for vandsport Alanya tilbyder.
I maj måned er temperaturen ofte varmt og vejret perfekt til en tur i vandet. Langs Alanyas strande er det nemt at finde selskaber, som tilbyder forskellige sjove watersport oplevelser. Du kan f.eks. prøve parasailing og en tur i den hoppende bananbåd i Alanya.
Dværg grotten i Sapadere
I Alanya området kan man besøge flere forskellige drypstensgrotter. En af dem er Dværg grotten i Sapadere. Grotten har fået det sjove navn, fordi man mener at en dværg gemte sig i grotten i 1900-tallet, for at slippe væk fra sine voldelige forældre, som boede i landsbyen Tırılar, ikke langt fra grotten.
Det menes at dværg grotten er mellem 10.000 år og 15.000 år gammel, så den er langt fra den ældste drypstensgrotte i Alanya området.
I grotten er der et stort farvespil på stalakitterne og stalagmitterne, som gør at nogle også kalder den regnbue grotten. I grotten er der 20º C både sommer og vinter. Grotten er 170 meter lang, og delt ind i flere galleri som man kan besøge indtil de ender blindt.
Du kan læse mere om Dværg Grotten i denne artikel.
Sapadere vandfaldet
Det er oplagt et kombinere et besøg i Dværg grotten med et besøg ved Sapadere vandfaldet, da de ligger tæt på hinanden.
Sapadere vandfaldet er uden tvivl det mest populære vandfald i Alanya regionen og en skøn natur oplevelse. Vandfaldet er placeret for enden af Sapadere Canyon som er en dyb kløft omgivet af frodige grønne skove og bjerglandskaber. Turen ud til vandfaldet foregår på en 800 meter lang sti.
Fire steder på turen ud til vandfaldet er der badebroer ned til vandet, hvor der er mulighed for at tage en dukkert. Vær dog opmærksom på at vandets højeste temperatur er på 12°C. De små pools som badebroer fører ned til er perfekte til at tage en forfriskende dukkert i det klare og kølige vand. Besøgende har mulighed for at svømme eller bare dyppe fødderne i vandet og føle den forfriskende effekt af vandfaldet.
Læs mere om sapadere vandfaldet og hvordan du kan besøge det her.
Alanyas gamle skibsværft
Når man står ved udsigtspunktet på Alanyas havn, foran Red Tower, kan man ikke undgå at se Alanyas gamle skibsværft.
Skibsværftet stod færdig i 1227 efter ordre fra Alaeddin Keykubads og det blev Alaeddin Keykubads anden flådebase, da hans første allerede lå ved Sortehavet. Alaeddin Keykubads er også sultanen som står bag byggeriet af Alanyas borg, Red Tower og borgen i Alara.
Indenfra skibsvæftet kan du se havet igennem de 56,6 meter høje og 44 meter dybe gallerier, hvor der tidligere blev bygget og repareret krigsskibe i sikkerhed for fjender og elementernes hærgen. Skibene kunne efterfølgende sættes direkte i vandet fra værftet.
Den nemmeste vej hen til skibsværftet er ved at gå fra Red Tower hen ad stien langs bymuren. Turen anbefales dog ikke gangbesværet.
Hvis du vil vide mere om skibsværftets historie og hvordan du kan besøge det, så læs vores artikel her.
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få endnu flere nyheder!
Denne artikel omhandler:
- Green Canyon
- Alanyas skibsværft
- Hvad kan man lave i maj i Alanya
- Oplevelser i Alanya i maj
- Seværdigheder i Manavgat
- Seværdigheder i Alanya
- Maj i Alanya