Køberguide: Hvilken bydel skal du bo i?
Hvis du planlægger at købe en bolig i Alanya?
Så er det værd at tage sig tid til at udforske de forskellige kvarterer, der tilsammen udgør Alanya.
Fra det farverige natteliv i centrum til de smukke strande langs Kleopatra til den unikke Dim Cay flod i Tosmur – hvert distrikt har sin egen unikke atmosfære og attraktioner.
I denne artikel vil vi se nærmere på de forskellige dele af Alanya, herunder Kleopatra, Damlatas, Oba, Tosmur, Kestel, Konakli, Demirtas, Avsallar og Mahmutlar, som en hjælp for dig der drømmer om at købe en bolig i Alanya, men er usikker på hvad bydel den skal være i.
Læs også >> 5 vigtige overvejelser før du køber bolig i Alanya
Artiklen er skrevet i samarbejde med Oasis estate, et dansk ejendomsmæglerselskab med mere end 20 års erfaring med køb og salg af boligere i Alanya. Se hvordan du kommer i kontakt med Oasis estate nederst i artiklen.
Hvilken bydel skal du bo i?
Alanya centrum og Alanya klippen:
Alanya centrum i hjertet af Alanya by, og her er alting lige ved hånden; Shopping, restauranter, offentlig transport og parker med legepladser. Som en del af centrum finder man havnen med de mange piratskibe og Red Tower.
Byen strækker sig ud til halvøen med Alanya klippen med borgen på, hvor der kun er ganske få boliger, som alle har en ubeskrivelig god udsigt p.g.a deres høje placering og korte afstand til havet. Alanya klippen deler byen op i en vestlig og østlig del og klippen ses derfor som det absolutte centrum af byen. Hvis man overvejer en bolig på Alanyas klippehalvø bør man have med i sine overvejelser at købe eller leje en bil, da der er meget niveauforskel og mange trapper i området.
Vestlige Alanya
Damlatas:
Damlatas er kendt for sin smukke strand og dens berømte grotte, Damlatas-grotten, som menes at have helbredende egenskaber for astma patienter. Tæt ved grotten finder du også Alanya Museum.
Det er en af Alanyas første boligområder og derfor finder man ofte mellemstore lejligheder i ældre komplekser. Mange lokale er bosat i Damlatas området, som giver en hyggelige atmosfære med mange små unikke butikker i sidegaderne.
Der er også en bred vifte af tyrkiske butikker i området. Damlatas og Kleopatra områderne flyder sammen både som bydel og som strand.
Kleopatra:
Området er opkaldt efter den egyptiske dronning Kleopatra som fik området i medgift af Marcus Antonius. Kleopatra er en af de mest populære bydele i Alanya. Stranden ved Kleopatra er en den af byens mest berømte strande som delvis strækker sig langs promonaden ved Atatürk Blv.
Overalt langs stranden og inde i mellem boligområderne finder du farverige legepladser til børn. Kleopatra har også mange restauranter, caféer, sygehuse, posthus (ptt) og shopping muligheder, blandt andet den populære fiske bazar hvor der er frugt og grøntsag om tirsdagen og tøj bazar længere oppe ad gaden.
Konakli:
Denne bydel ligger omkring 10 kilometer vest for centrum af Alanya og er kendt for sin smukke strande, shopping centre og store natklubber som Summer garden. Konakli er vokset betydeligt over de sidste 10 år og byens vokseværk har ikke fået en ende endnu. Området tilbyder en bred vifte af boliger, fra villaer med egen have og pool, til lejligheder i internationale komplekser.
Avsallar:
Bydelen Avsallar ligger omkring 20 kilometer vest for centrum af Alanya i retning mod Antalya.
Bydelen er i rivende udvikling og nye boligkomplekser bliver hele tiden bygget i Avsallar området. Området har flere shoppingmuligheder, restauranter og kort afstand til stranden, som er kendt for sit fine sand og at være yderst børnevenlig.
Østlige Alanya
Cikcilli:
Cikcilli er et pulserende og moderne område beliggende lige øst for Alanya centrum. En af hovedattraktionerne i Cikcilli er shoppingcentret Alanyum, som byder på en bred vifte af butikker, restauranter og underholdningsmuligheder, heriblandt en moderne biograf og et legeland for børn.
I Cikcilli er der mange luksuriøse komplekser med penthouse lejligheder som smuk udsigt til borgen og fælles pool. Området er hjemsted for en blanding af både tyrkiske og udenlandske beboere, hvilket skaber et mangfoldigt og kosmopolitisk samfund.
Oba:
Oba ligger omkring 3 kilometer øst for centrum og er kendt for sin afslappede atmosfære og smukke naturområdet, samt promonaden med direkte adgang ned til stranden med udsigt til halvøen.
Oba er en yderst charmerende bydel, som mange skandinaver ejer bolig i. Inde i Oba finder man brede fortove igennem byen, som er spækket med restauranter, butikker, hoteller og supermarkeder. Om aftenen er byen spærret af for trafik og hver mandag er der bazar med frugt, grønt og tøj i centrum af Oba.
Tosmur:
Tosmur er en stille og rolig bydel øst for Alanya. Bydelen har en smuk strand og den kendte Dim Cay flod, som løber gennem byen fra bjergene.
Langs Dim Cay floden findes der er overflod af hyggelige restauranter, hvor man kan sidde og spise på tømmerflåder over floden. Tosmur er kendt for sin afslappede atmosfære.
Kestel:
Kestel er en bydel, der ligger 7 km øst for centrum af Alanya før Mahmutlar. Kestel har i mange år beholdt sine landlige stemning, men over de sidste par år er lækre nybyggede komplekser blevet bygget i området.
Der er også en ung stemning, da Alanya universitet ligger i Kestel. I bjergene finder man Dim Cay floden og længere oppe Dim Cave drypstensgrotten. Bydelen har en smuk strand og en rolig atmosfære.
Mahmutlar:
Mahmutlar ligger omkring 15 kilometer øst for centrum af Alanya og er kendt for sine smukke strande og det pulserende byliv. Bydelen har flere shoppingmuligheder og restauranter og er mange kendt som ”en by i byen”. Udenfor byen kan man nyde naturen, med gåture i bananplantager eller besøge den uudgravede antikke by Naula. Store komplekser med store fællesområder såsom pools, sauna og legepladser bygges hele tiden i Mahmutlar.
Demirtas:
Demirtas er en lille bydel, der ligger øst for Alanya centrum. Bydelen er kendt for sin smukke natur og afslappede atmosfære. Demirtas har også en smuk strand og flere historiske ruiner, såsom Syedra, som man kan gå på opdagelse i samt vandfaldet Sapadere.
Nordlige Alanya (bjergene bag byen)
Tepe og Bektas:
Boligområderne Tepe og Bektas er beliggende på bjerget med udsigt over Alanya centrum. Områderne byder på en fantastisk panoramaudsigt over byen og Middelhavet. I disse områder er der mange villakomplekser med fælles pool eller private villaer med egen pool samt lejligheder af forskellig størrelse.
Både Tepe og Bektas tilbyder en unik flugt fra byens travlhed og byder på en fantastisk udsigt og en fredelig atmosfære. Hvis du leder efter mere rolige rammer for dit ophold i Alanya, er disse kvarterer bestemt værd at udforske i forbindelse med dit boligkøb.
Hver af disse bydele i Alanya har sin egen charme og unikke træk, og det er værd at udforske dem alle for at opleve den forskellige atmosfære og kultur, som Alanya har at byde på.
Praktisk information om Oasis Estate
Tlf: +90 242 513 04 40
Instagram: Oasis Estate
Hjemmeside: www.oasisestate.com
Adresse: Dinek, Zamanoğlu Cd. No:13, 07400 Alanya/Antalya
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Alanyas by dele
- Områderne i Alanya
- Dansk ejendomsmægler i Alanya
- Oasis estate
- Oasis ejendomsmægler