Historien om Çiğ köfte: Fra råt kød til vegansk take-away

25. september 2025 Alanyadk

Çiğ köfte er en af Tyrkiets mest ikoniske retter.

Og retten har en legendarisk historie, der er dybt forankret i myter og kulturel symbolik.

Mens historien om Çiğ köfte efterhånden er gået i glemmebogen, så lever retten i bedste velgående. Mens retten oprindelig var lavet på råt kød, findes den i dag næsten udelukkende i sin veganske udgave. Den veganske version laves på bulgur, krydderier, tomatpuré og granatæblesirup

Oversat til dansk betyder Çiğ köfte ”Råt kød”, hvilket naturligvis gør det forvirrende at retten i dag er en vegansk ret.

Çiğ köfte sælges overalt i Tyrkiet, inklusiv Alanya, i små butikker. Her sælges Çiğ köfte enten som pakker til 1, 2 eller flere personer eller som durums, som man kan spise på farten. Stederne som sælger Çiğ köfte har ofte et par siddepladser, hvor man kan sidde at spise, så er det mest almindeligt at få det som take-away.

Çiğ köfte serveres også ofte som mezze ret, blandet andet på de ikoniske Meyhane restauranter.

Ligesom mange andre tyrkiske retter, så har Çiğ köfte også en spændende historie bag sig, men modsat mange af de andre tyrkiske retter, som man finder i det moderne tyrkiske køkken, er Çiğ köftes historie ikke forbundet med Osmannerriget.

Çiğ köfte, cig kofte, billig tyrkisk mad, tyrkiske retter man skal smage, mad fra Tyrkiet, tyrkisk fast food, vegansk mad fra Tyrkiet, tyrkiet veganer mad

Historien om Çiğ köfte: Kongen, profeten og det store bål

Det menes at retten Çiğ köfte stamme fra det gamle Kommagene Kongerige, som lå i det område, der i dag omfatter Adıyaman, Gaziantep og Kahramanmaraş. Dette kongerige eksisterede mellem 162 f.Kr. og 17 e.Kr., og dets kultur var en blanding af persiske, græske og lokale anatolske traditioner.

Legenden fortæller, at kongen af Kommagene var kendt for sin grusomhed og tyranni. På et tidspunkt udfordrede profeten Ibrahim (Abraham) kongens autoritet ved at ødelægge afguder og opfordre folket til at tro på én Gud. Dette gjorde kongen rasende, og han beordrede, at Ibrahim skulle brændes på et stort bål.

For at samle tilstrækkeligt brænde til bålet beordrede kongen, at alle skulle bidrage med træ og forbød samtidig enhver form for ildtænding i husholdningerne. Dette betød, at folk ikke kunne lave mad derhjemme, hvilket førte til en følelse af desperation blandt befolkningen.

En jæger, der boede i området, vendte en dag hjem med en hjort, som han havde fanget. Han bad sin kone om at tilberede kødet, men hun mindede ham om kongens forbud mod ild. Trods dette nægtede hun at opgive ideen om at lave mad og besluttede sig for at tænke kreativt.

Hun tog kødet fra hjortens ben og begyndte at banke det med en sten, indtil det blev mørt og blødt. Derefter blandede hun kødet med ingredienser, hun havde til rådighed, såsom bulgur, krydderier og urter. Denne proces gjorde, at retten kunne spises rå uden at blive kogt eller stegt.

Da jægeren smagte retten, blev han overvældet af dens smag og erklærede, at det var det mest lækre måltid, han nogensinde havde spist. Han og hans kone begyndte at dele opskriften med deres naboer, og retten blev hurtigt populær blandt folket, som var underlagt kongens strenge forbud mod ild.

Selvom det er uklart, hvor meget af legenden der er historisk sandhed, forbliver den en vigtig del af tyrkisk kultur og identitet. Historien bliver blandt andet fortalt på Alanyas tyrkiske sprogskole, hvor jeg (Tea) også har lært historien at kende. På den måde bliver historien videregivet, til de mange expats som bor i Alanya og ønsker at lærer at snakke tyrkisk.