KulturNyhederNyt fra AlanyaSeværdighederTyrkisk historie

Herakles statuen og mosaik på Alanyas arkæologiske museum

I centrum af Alanya ligger byens arkæologiske museum.

Museet er ikke voldsomt stor, men det indeholder flere flotte udstillinger.

Udstillinger som blandt andet inkludere sagofaer, mønter, søfart og forskellige arkæologiske fund fra de antikke byer i og omkring Alanya.

Museets største attraktion er Herakles statuen, som er fundet i næsten perfekt tilstand. Det er et fantastisk fund og statuen er med til at gøre en tur på Alanyas arkæologiske museum til en mindeværdig oplevelse.

herakles statue, herkules statue, bronzestatue af Herakles, Alanya museum, antikke statuer, antikke bronze statuer

Hvem var Herkules?

Herakles er en legendarisk person, som uendeligt har inspireret græske, anatolske og latinske digtere. Hans myte er kendt vidt og bredt i Grækenland og Anatolien.

Han udfører altid gode gerninger og bekæmper naturkatastrofer og tjener dermed menneskeheden. Hans mor er Alkmene, og hans far er guden Zeus. Men gudinden Hera lod ham ikke i fred. Hun var sygelig jaloux, fordi Herakles var et uægte afkom af hendes ægtemand Zeus.

Zeus’ hustru Hera begår forskellige uretfærdigheder mod Herakles ud af jalousi, da han er et elskovsbarn, hendes mand har fået udenfor ægteskabet. Disneys romantiske version af Zeus og Hera som ulykkelige forældre i himlen mens Herkules uretfærdigt er på jorden er altså derfor meget stik mod hvordan myten i virkeligheden forlyder.

Herakles’ styrke og udholdenhed symboliserer menneskets uovervindelige modstand mod naturens kræfter og skæbnen.

Læs også >> Syedra-ruinerne: Oplev nye, skjulte antikke fund

Det, han gør, er til gavn for menneskets liv. Han vælger ikke selv at være en helt, og selv når han gør fejl, må han betale prisen. Herakules ønsker egentlig ikke at være guddommelig, men hans godhed rører menneskene. Selv når han ikke vil, bliver han tvunget af skæbnen til at konkurrere og kæmpe i udfordrende prøver.

Fra den dag, han blev født, fulgte Hera´s vrede og had Herakules til døden. Hendes fjendskab gør ham til sidst afsindig og får ham til at dræbe sine børn. Som straf blev han dømt til at tjene Eurystheus i 12 år.

Som straf for sine synder beordrer kong Eurytheus ham til at udføre tolv opgaver. Den første opgave var at dræbe løven i Nemea og altid at bære løveskindet, der blev hans kendetegn. Da han havde løst alle opgaver, blev han ved et uheld dræbt af ild skabt af Hera, men fader Zeus greb ind og sørgede for, at han alligevel blev udødeliggjort.

Kunstneriske fremstillinger af Herakles fremhæver hans stærke muskler, maskulinitet og heroiske anatomi. Nogle gange hviler han på sin kølle i oprejst position, andre gange ses han knælende og i en kontemplativ stilling før nye eventyr. De genstande, han bærer, er elementer fra hans eventyr: løveskindet fra dyret han dræbte, den kraftige kampstav, buen og koggeret.

I romersk tid blev Herakles kendt som Hercules. I dag er Herkules et symbol på styrke og kraft.

herakles statue, herkules statue, bronzestatue af Herakles, Alanya museum, antikke statuer, antikke bronze statuer

Herakles statuen og mosaik på Alanyas arkæologiske museum

Herakles statuen er som sagt det lille museum i Alanya centrums hovedgenstand.

Herakles statuen blev fundet i 1967 af landsbyboere i Çamlıca, 35 km nordøst for Alanya. Fundstedet ligger ved Asartepe i en højde af cirka 800 meter over havet. Det antikke navn på stedet er ukendt. I området findes mure fra oldtiden og trin, der er udhugget i klippen.

Herakles-statuen er 51,5 cm høj og lavet i støbeteknik. Som ved mange andre antikke fund forsøgte man at smugle den ud af Tyrkiet, hvilket blev forhindret i sidste øjeblik.

Det vides ikke, hvor og af hvem, statuen er fremstillet, men datidens sørøvere har formentlig stjålet den fra et skib eller et byområde. At man placerede den på en (ny) piedestal, peger på, at man fandt den værdifuld. Den pertentlige udformning af skæg og hår og de stærke muskler røber de store kunstneriske evner hos billedhuggeren. Han holder sin berømte kølle i højre hånd, og med den venstre bærer han Nemea-løvens skind. Kroppens vægt hviler på højre ben, mens det venstre er let bøjet. Hans ansigt udtrykker træthed efter sejren over løven, og de udvidede næsebor gør hans ansigt levende. Bemærk også det deforme venstre øre, der ofte ses hos boksere. Øjenhulerne, der nu er tomme, har formentlig været fyldt med glas eller farvede sten.

Læs også >> Alanyas historie fra antikken til det 20. århundred

Statuen står over et mosaik fra romertiden. Gulvmosaikken er hentet fra den antikke by Syedra og nu fundet i landsbyen Seki. Billedet på mosaikken viser den mytologiske bortførelse af Hylas af vandnymferne.

Historien lyder på at Herakles og Hylas havde sluttet sig til argonauternes ekspedition under ledelse af Jason, for at finde det gyldne skind.

Under rejsen går Hylas i land ved Mysia (det nuværende Mudanya ved Marmarahavet) for at finde ferskvand, men bliver bortført af nymferne, der er tiltrukket af ham.

Herakles ønsker ikke at efterlade sin elskede Hylas, men kan ikke finde ham og bebrejder Mysierne, som han tvinger til at lede efter ham.

Søgen efter Hylas bliver til et årligt ritual i området, hvor præster i en hellig procession bestiger Mysias Olympus (det nuværende Uludağ), mens de råber Hylas’ navn.

Både statuen og mosaikgulvet kan opleves i værelset bagerst til højre inde i museums bygningen.

Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få endnu flere nyheder!

Denne artikel omhandler:

  • Herakles statue
  • Herkules bronzestatue
  • Antikke fund i Alanya
  • Seværdigheder i Alanya
  • Museer i Alanya
  • Arkæologisk museum i Alanya
  • Alanya arkæologisk museum
error: Indholdet er beskyttet af Alanya.Dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til os.