Forretter / MezzeHovedretterNyt fra AlanyaTyrkisk mad og opskrifterTyrkiske opskrifter

Opskrift: Imamen der besvimede – Imam bayıldı

En klassiker fra det tyrkiske køkken er Imam bayıldı. 

– en lækker, stegt aubergine som toppes med smagfuld grøntsagsfyld og tomatsovs.

En ret der desuden helt vegansk.

Imam Bayildi stammer oprindeligt fra det Osmanniske Rige og er en klassisk aftensmadsret i den tyrkiske og mellemøstlige køkken tradition. Retten kan også bruges som en mezze ret. 

Navnet Imam Bayildi betyder direkte oversat “Imamen der besvimede”, og der findes flere legender om, hvordan retten fik sit navn.

Historien bag retten Imamen der besvimede

En af de mest populære historier går på, at en imam var inviteret til middag hos en lokal familie og blev så overvældet af smagen på retten, da han første gang prøvede den, at han simpelthen besvimede af glæde.

I en anden version af historien, var det ikke smagen, men mængden af olivenolie, der blev brugt i retten, som fik imamen til at besvime. Ifølge denne fortælling lavede en nygifte kone retten til sin mand og brugte en helt overdreven mængde olivenolie, hvilket gjorde imamen så forskrækket over den dyrebare olie, at han besvimede blot ved tanken om, hvor meget det måtte have kostet.

Selvom der findes flere versioner af historien, er én ting sikkert: Imam Bayildi er en utrolig velsmagende og elsket ret blandt tyrkerne. Den er desuden vegansk, hvilket gør den perfekt til de kødfrie dage. Der findes en lignende ret ved navn Karnıyarık, som er kød versionen. 

Derudover var aubergine var en populær og lettilgængelig grøntsag i det Osmanniske køkken, især i det sydlige Anatolien og andre middelhavsområder, hvor friske grøntsager var almindelige. 

I en tid, hvor kød var dyrt og ikke altid nemt at få fat i, blev vegetariske retter som Imam Bayildi en vigtig del af hverdagskosten for mange.

Opskrift på Imamen der besvimede

Til: 4 personer. Tid: Forberedelse: 30 min. Tilberedning: 45 min. Kategori: Hovedret & mezze ret. Note: Vegansk.


INGREDIENSER

  • 5 auberginer
  • 3 løg
  • 8 hvidløg
  • 4 tomater 
  • 4 grønne peberfrugter
  • 100 ml. olivenolie
  • 400 ml. varmt vand
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. peber
  • 2 stk. sukker

Til saucen

  • 1 tomat
  • 1 tsk. tomatpuré
  • 2 spsk. olivenolie

Til stegning af auberginer

  • Olivenolie

TIL ANRETNING:

Imam bayıldı kan serveres både varm og kold, og ville smage godt sammen med:


FREMGANGSMÅDE

Forberedelse af auberginerne 

Del aubergine i halve på langs, og skær derefter et snit ned i auberginen på kødsiden (uden at skære helt igennem skindet).

Brug derefter en takket kniv til at skære nogle riller i auberginens bagside. Dette trin er afgørende, da det gør det muligt for olivenolien at trænge ind under stegningen, hvilket resulterer i en mere mør og lækker aubergine. Spring ikke dette trin over – ellers vil skindet fungere som en regnjakke, der forhindrer olien i at blive absorberet.

Varm en god mængde olivenolie op i en stor pande ved middelhøj varme. Læg auberginerne med skærefladen nedad og steg dem i ca. 10 minutter, indtil de får en flot, gyldenbrun farve. Læg dem nu på en tallerken med køkkenrulle, så overskydende olie kan suges op.

Tilberedning af fyldet

Skær løg, peberfrugter og tomaterne i små tern. Riv hvidløgene.

Brug den samme olie fra stegningen af auberginerne til at svitse løgene. Steg dem indtil de bliver bløde.

Tilsæt derefter hvidløg, peberfrugt og de hakkede tomater, og lad det simre i 5 minutter, til fyldet begynder at blive mørt.

Tilsæt salt, peber og sukker, og lad det simre i yderligere 5 minutter.

Tomatsovsen

Blend tomaten til en jævn masse og hæld den i en lille gryde. Tilsæt en spiseskefuld tomatpuré og olivenolien og rør godt rundt. Lad det simre i 5 minutter.

Fyld auberginerne:

Læg auberginerne i et ildfast fad og fyld dem med grøntsagsblandingen i snittet, du lavede tidligere. Hvis det er nødvendigt, kan du forsigtigt åbne snittet lidt mere.

Hæld tomatsaucen stille og roligt over auberginerne.

Sæt fadet i ovnen i 20 minutter på 200 grader, og lad dem bage, indtil de er helt møre. Tjek eventuelt med en gaffel undervejs om auberginerne er klar.

Afiyet olsun!

Grøntsagernes rolle i det tyrkiske køkken

Tyrkerne mestrer kunsten at udnytte grøntsagernes fulde potentiale i deres køkken.

Deres madkultur består ofte af friske råvarer og sæsonens grøntsager, hvilket gør deres retter både nærende og smagfulde. Udover imam bayıldı byder det tyrkiske køkken på et væld af grøntsags rige specialiteter som hvidkåls dolma, tyrkisk hyrde salat og börek med spinat.

Selv i gryderetter og supper spiller grøntsager en central rolle. Det skyldes ikke blot tradition, men også en dyb respekt for naturens ressourcer og en indsigt i, hvordan hver grøntsag bidrager med unikke næringsstoffer og sundhedsfremmende egenskaber.

Læs også >> Opskrift: Tyrkisk gulerods tzatziki – Havuç Tarator

Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!

lavas brød opskrift, fladbrød opskift, lavas opskrift, fladbørds dips opskrift, tyrkisk mad opskrifter, opskrifter på tyrkisk mad, opskrift tyrkisk, tyrkisk opskrift på blad, tyrkisk pandekagebrød, fladbrød fra alanya, fladbrød fra tyrkiet

Denne artikel omhandler

  • Tyrkisk mad
  • Tyrkiske opskrifter
  • Mad fra Tyrkiet
  • Imamen der besvimede 
  • Imam Bayıldı
  • Opskrifter på tyrkisk mad
  • Veganske opskrifter
  • Tyrkiske veganske opskrifter
  • Retter med aubergine

Billederne er udarbejdet i samarbejde med Alanya.Dk, tyrkiske opskrifter og danskityrkiet.dk. Overtrædelse af ophavsretten medfører både et erstatningskrav og krav om øjeblikkelig fjernelse af materialet.

PIN IT

error: Indholdet er beskyttet af Alanya.Dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til os.