Stor guide: Shopping i Alanya
Skal du til Alanya og påtænker du at shoppe i byen, så læs med her.
Vi har samlet en lille guide dig, til shopping i Alanya og hvad der med fordel kan købes her.
Hvor skal du shoppe? Der er mange muligheder og det afhænger selvfølgelig af, hvad du er på udkig efter.
I Alanya bugner det med krydderier, lædervarer, vandpiber, te sæt, kopivarer T-shirts såvel som T-shirts fra tyrkiske mærker, guld, kunsthåndværk og en masse andre varer, som kan tages med hjem i kufferten, når ferien er forbi.
Artiklen er inddelt i følgende shopping kategorier:
- Kopivare shopping i Den gamle Bazar i centrum
- Guld shopping i Alanya
- I de anerkendte butikker
- Alanyum shoppingcenter
- Den daglige frugt og grønt bazar
- Supermarkeder
Her er nogle af de steder du kan gå på shopping i Alanya:
Kopivare shopping i Den gamle Bazar i centrum
Den ægte sommer shoppingsatmosfære finder man i Den gamle bazar i centrum af byen og langs gaden Damlatas Cad. Billige kopier af kendte mærkevarer, som Dolce & Gabbana, Chanel og Hugo Boss men også mere almindelige mærkers kopivarer som Fjäll Räven og Adidas kan købes her.
Mange vil fortælle de er ægte, men 2. sortering, det er dog noget der er meget svært at få bekræftet, men de er med sikkerhed alle produceret i Tyrkiet, som er grunden til at myndighederne ser den anden vej med det store kopivare salg, som faktisk officielt er ulovligt.
Fordi varerne er tyrkisk produceret og kopivare industrien skaber 600.000 jobs i Tyrkiet og der bliver betalt skat af varerne, så gør myndighederne altså ikke noget for at stoppe det. De gør til gengæld meget for at stoppe dem som råber efter folk på gaden og derfor bliver butikker med jævnemellemrum lukker i alt fra et par dage til et par uger.
Man kan finde kopivarer af meget høj kvalitet og Tyrkiet er nogle af verdens bedste i produktion af denim, silke og læder varer i verden.
Nogle steder her priser på deres varer men mest almindeligt er det at man skal prutte om prisen, jo mere man køber, jo bedre en handel kan man lave. At prutte om prisen er en kunstart og husk at være høflig i processen. Forvent ikke at komme under 50% af dem oprindelige pris og overvej hvor længe du vil prutte om prisen, hvis forskellen er 20 danske kroner.
Læs mere om shopping i Den gamle Bazar i Alanya her.
Guld shopping i Alanya
Alanya er også et paradis for dem som vil købe guld. Engang var der over 600 guldsmede i Alanya, som i 90érne holdte til i det område, som i dag er bar street. I dag er der 72 registeret guldsmede tilbage.
Hos guldsmedene kan gøre et godt køb, da lønningerne er mindre i Tyrkiet end de er i Danmark og derfor kan det sælges billigere – guldprisen er nemlig den samme i hele verden.
Ligesom i den gamle basar kan man købe kopivarer, de er af ægte guld eller sølv men kopierer af f.eks. danske smykkedesigners designs, som sælges billigere end de originale og ofte er det umuligt at se forskel.
Man kan også få designet dine egene designs eller købe smykker i et stort udvalg af designs. Man tilbyder gratis rengøring og reparation af dine gamle smykker, så Alanya er også et godt sted at tage sit arvegods med til, så det kan blive som ny igen.
Hvis du vil vide mere om guldsmede industrien så læs Golden eye i Alanya eller Guide til køb af smykker i Alanya.
De anerkendte butikker
Alanya er, tør man sige heldigvis, ikke kun kopivarer. I byen findes der også mange butikker, ligesom vi kender det fra Danmark. Tøjbutikker og interiør butikker, hvor priserne står på varene, man kan få hjælp og vejledning af butikkens personale og bytte sine vare, hvis man fortyder.
De mest anerkendte tyrkiske tøjbutikker er L.C waikiki, Koton, Mavi og Defacto, som har et udvalg der ligner det man kan få i H&M, f.eks T-shirts med print, jeans, jakker, strømper og i nogle tilfælder undertøj til både mænd, kvinder og børn. Sammenlignet med Danmark er der mange penge at spare på at købe tøj i Alanyas anerkendte butikker, som er kendt for at have en fair kvalitet og et stort udvalg, som skifter flere gange i løbet af året.
De mest anerkendte interiør butikker er Madam Coco og English Home, som begge er tyrkiske, selvom deres navne måske ikke ligefrem signalere det. I disse butikker kan man finde et stort udvalg til hjemmet, fra potter og pander til håndklæder og tæpper. Også her skifter udvalget flere gange i løbet af året og til jul kan man f.eks købe julepynt i begge butikker.
Alanyum shoppingcenter
Alanyum er det lettst tilgengængelige shoppingcenter fra Alanya centrum. Både bus 2, 10 og 202 stopper lige foran centeret.
Det ligger ved 35 m gaden i Cikcilli og fungere ligesom et dansk shoppingcenter. Der kan du finde tøjbutikker, elektronik, legetøj, bøger, sko, tasker og alt indenfor sminke og skønhedsprodukter.
På den øverste etage er der et stort legerum til børnene, et stort område med restauranter af forskellig art og en biograf, som viser både Hollywood film og tyrkiske film. En biografbillet koster mellem 20-30 DKK, så der er gode penge at spare ved at gå i biografen i Alanya.
Hvis du vil vide mere om Alanyum, så læs vores artikel om shoppingcenteret her.
I Konakli og Mahmutlar er der også shoppingcentre i samme stil som Alanyum.
Den daglige frugt og grønt bazar
Alanya er velsignet med daglige frugt og grønt bazarer samt mobile tøj bazarer. Hver dag i ugen skifter det hvilke bydele bazaren er opsat i. Du kan se Alanya.dks bykort over hvilke bydel som bazaren er i hvilke dage i denne artikel.
At gå på bazar er en hyggelig oplevelse. Her kan du se hvad der er på sæson lige nu og købe f.eks friske appelsiner, vandmelon eller solmodne tomater med hjem. Det er også her de lokale og mange restauranter får deres frugt og grønt fra eller går de til deres lokale grønthandler, kaldet manav. Supermarkederne har et lille udvalg af frugt og grønt og det er tydeligt at se, at det ikke er i supermarkederne de fleste handler deres grønt.
Når der er frugt og grønt bazar er der også ofte opstillet en sektion for enden af grøntmarkedet, hvor der sælges tøj, sko, undertøj, tasker, legetøj og køkkenudstyr. Det er dog ikke alle steder hvor det bliver opsat.
Om tirsdagen når der er marked ved fiske bazaren, er tøjmarkedet ligger oppe ad gaden i retning mod Anadolu hospitalet.
Måned for måned skifter det hvad det hvilke frugter og grøntsager der er på sæson. Vi udgiver månedligt en oversigt med hvad der kan findes på markedet den måned.
Ser under hver måned hvad der er på sæson i disse artikler: Januar, Februar, Marts, April, Maj, Juni, Juli, August, September, Oktober, November og December.
Supermarkederne i Alanya
I Alanya finder du supermarkeder, som minder om supermarkederne vi kender fra Danmark. De mest populære supermarkeds keder er Carrefour og Migros, som minder om en Føtex eller Kvickly, og her kan du finde både madvare, hygiejne produkter, tøj, køkken redskaber, slagter, bager og forskellige andre ting til hjemmet.
Supermarkeder som A101, Bim og Sok minder om en Netto, hvor man kan købe de fleste madvarer, hygiejne produkter og ugens tilbud som kan være alt fra potter og pander til elektronik som USB-stik og fjernsyn.
Ugens tilbudsavis hænger ofte ude foran butikken, så man kan se hvad der er af specielle ”spot” varer i den uge.
Som en hjælp til at handle i supermarkederne har vi lavet denne parlør med dansk-tyrkisk oversigt på de mest almindelige varer, så man ikke kommer til at købe ayran (saltet yoghurt drik) i stedet for mælk.
Kunne du lide den artikel? Husk at like os på Facebook og få meget mere fra os!
Denne artikel omhandler:
- Shopping i Alanya
- Guide til shopping
- Hvor kan man shoppe i Alanya
- Markedsdage i Alanya
- Seværdigheder i Alanya
- Tyrkiet shopping guide
PIN IT!